- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
11

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11

des du, hvad Svar jeg gav dig i vor egen Forlovelses-
tid? Lad os tage Vilhelm og hans Kone til os, saa
kan han drive sit Haandvcerk her. Dorthea kan hjælpe
mig og mine Døtre, saa godt hun sormaar; hun er jo
ung og kan endnu lære. De spiser da begge ved vort
Bord; hvad han tjener, giver han os, og vi vil forsyne
dem begge med det nødvendige; saaledes tror jeg, det vil
være bedst.«

»Ja, naar du er as den Mening,« svarede Faderen,
»saa kan han jo hente Pigen. Men Vilhelm, Vilhelm,
betænk hvad du gjor, thi dette er en saare vigtig Sag.
Dine Fædres Gud velsigne dig med alt, hvad du og din
tilkommende Hustru tiltraengerl«

Taarerne stod Vilhelm i Øinene. Han rystede sine
Forieldres Hænder-, lovede at elske dem som for, og gik
tilsengs. Og efterat den gamle Stilling havde sunget sin
Aftensalme og sat Skodden for Doreii, medens Margrethe
· havde været ude og seet efter-, om alle Kjoerne laa og
tyggede Drov, gik ogsaa de til Ro.

Vilhelm kom op paa sit Værelse, hvor der ikke var
andet Vindii end en Luge, der imidlertid ikke sluttede saa
tæt til, at jo Lyset skinnede igjennem og mindede om,
naar det var paatide at staa op. Dette Vindu stod nu
aabent, og han traadte hen til det; derfra havde han Ud-
sigt lige mod Skoven. Derude herskede dyb Stilhed, kun
to Nattergale sang vekselvis paa det yndigste. Dette havde
ofte været ligesom et Vink for Vilhelm. Han sank nu
paa Knæ ved Væggen. »O Gud,« sukkede han, »jeg
takker dig, at du har givet mig saadanne Forældre! O,
lad dem faa Glæde af mig. Lad mig ikke blive dem til
Byrde! Jeg takker dig ogsaa, fordi du vil give mig en
sroin Hustru. O Herre, velsign os beggel« Han kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free