- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
36

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

relse, thi hans hele Væsen havde under hans lange en-
somme Liv faaet Præg af et uimodstaaeligt, mildt Alvor,
hvorigjennem en ren, enfoldig Sjæl aabenbarede sig.

Nu tog Vilhelm for første Gang sin Henrik med
sig iKirken. Denne forbausedes over alt, hvad han saa;
men saa snart Orglet begyndte at spille, blev han udaf
sig selv af Henrhkkelsez Moltonerne bragte hans Taarer
til at flyde, og under det hurtige Allegro kunde han neppe
sidde rolig paa Bænken. Hvor ynkelig end den skikkelige
Organist skilte sig ved sin Opgave, fik dog ikke Vilhelm
Fred, før han efter endt Gudstjeneste lod Henrik faa se
baade Organisten og Orglet. Virtuosen spilte da for hans
Fornøielse en Andante, og det var maaske første Gang,
at en saadan Ære vederfores en Bondedreng.

Nu saa ogsaa Henrik for første Gang sin Moders
Grav. Han ytrede fremdeles Ønske om at saa fe hendes
Ben, men da dette ikke kunde ske, faa satte han sig paa
Gravhoien og plukkede der nogle Høstblomster og Blade,
som han tog med sig hjem.

Den gamle Stilling lagde med Glæde Mærke til
Vilhelms forandrede Forhold. Hati frydede sig inderlig
over alt det gode og skjønne, han faa baade hos ham og
sit Barnebarnz derved blev han selv oplivet og næsten
forynget.

En Aften sad den gamle med Henrik udenfor Hytten,
just som Solen var ved at gaa ned. »Bedstefar,« sagde
Drengen, »naar jeg læser i Bøger, hvorledes Heltene
kunde regne op fine Forfædre indtil langt tilbageiTiden,
da ønsker jeg, at ogsaa jeg vidste Besked oIn mine For-
fædre. Hvo ved, om vi ikke nedstammer fra en Fyrste
eller en fornem Herre? Min Moders Forfrrdre var alle
Prester, men om min Faders ved jeg endnu saa lidet.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free