- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
87

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87

trods alle disse Besvcerligheder følte han dog en hemme-
lig Glæde over, at han omsider var kommen iblandt for-
nemme Folk, hvortil hans Hu saa længe havde staaet.
Han lagde nøie Mærke til, hvorledes de andre bar sig
ad ved enhver Leilighed, og øvede sig i at bukke, naar
han var alene paa sit Kammer.

Børnene var velopdragne og voldte sin Lærer kun
ringe Møie En Tidlang syntes alt at gaa godt, saa at
Stilling ikke havde noget tilbage at ønske, uden at han
dog omsider maatte faa bedre Klæder.

Men lidt efter lidt indtraadte en bedrøvelig Foran-
; dring i hans Omgivelsers Forhold til ham. Hr. og Fru
Hochberg havde troet, at deres Huslærer vilde faa sin
Bagage sendt efter sig, men da de nu endelig saa, at
han virkelig havde medbragt alt, han eiede, begyndte de
at faa Mistro til ham; man laasede overalt igjen for
ham, var tilbageholdende og lod sig tydelig mærke med,
at man tog ham for en Landstryger. Tillige begyndte
man at gjøre ham hans Gjerning besværligere; han turde
’ aldrig slippe Børnene af Øinene og fik paa denne Maade
ikke et Øieblik for sig selv, undtagen om Søndagene, og
da vovede han sig paa Grund af sine daarlige Klæder
ikke udenfor Døren, endsige i Kirken.

Over alt dette følte Stilling sig saa ulykkelig, at
det sorteste Tungsind lagde sig over ham. Han raabte
til Gud, saa at det maatte kunne høres fra den ene Pol
til den anden, men der var ingen Trøst at finde, — ja,
han kunde ikke engang tænke paa Gud saaledes, at Hjer- —
tet havde nogen Del deri, og denne skrækkelige Kval var
en ganske ny Erfaring for ham.

Heller ikke havde han her en eneste Sjæl, for hvem
han kunde aabenbare sin Tilstand, og ikke kunde han op-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free