- Project Runeberg -  Jung Stillings Liv /
137

(1880) [MARC] Translator: Kirsten Dorothea Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

137

var fattige, thi disse opererede han for intet, og kun sjel-
den kom nogen, der kunde betale synderligt, saa at hans
Omstændigheder ikke væsentlig bedredes derved. Mange
tog endog Anledning til at sætte ham i Klasse med
Kvaksalvere.

Alligevel vakte hans heldige Kure adskillig Opmærk-

somhed, og en af hans Venner skrev i en Avis en Op-

sats derom. Nu var der ved Universiteteti Marburg en
Professor Sorber, som i tre Aar havde været blind as
den graa Stær; han læste denne Opsats og besluttede at
gjøre den lange Reise til Schonenthal ’for at lade sig ope-
rere af Stilling. J Aaret 1774 kom han derhen, og
Operationen havde det heldigste Udfald, saa at han fik
sit Syn fuldstændig igjen og atter kunde sorestaa sit Læ-
reembede. Ved denne Tid blev Christine for anden Gang
Moder og fødte en Søn.

Endnu St laa Stilling paa Hjerte; han ønskede at
gjense sin Fader, som han ikke havde seet, siden han blev
Doktor, og Christine kjendte han sletikke. Han havde

« vistnok oftere indbudt den værdige Mand til sig, og Vil-

helm havde ogsaa ofte lovet at komme, men det var al-
drig blevet noget af. Men nu skrev Stilling, at han vilde
ride ham imøde paa Halvveien, og det virkede; Vilhelm

! Stilling begav sig paa Veien til rette Tid, og Fader og

Søn traf sammen i Værtshuset i Meinerzhagen. Vil-
helm lo og græd vekselvis og udtalte i afbrudte Ord sin
Glæde over, at hans og Dortheas Søn nu havde naaet
det Maal, han havde sat sig. Hans Søn vogtede sig
vel for at aabenbare ham noget om sine mange Prøvel-

; fer, sine tvivlsomme Omstændigheder og de Vanskeligheder,
s han havde at kjæmpe medisit Kald, thi derved vilde han
’ have forspildt Faderens Glæde. Imidlertid følte han selv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jungsliv/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free