Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 ·
sad i Sofaen og hvilede sig; Selma aabnede sine halv-
brustne Øine, saa bonlig paa sin Mand og pegede paa
Elise, — men Stilling sænkede Blikket og fjernede sig.
Den næste Morgen gik han atter hen til hendes
Seng, — men det Øieblik glemmer han aldrig. Evig-
hedens Morgenrode hvilte allerede over hendes Ansigt.
»Har du det godt?« spurgte han. »O ja!« hviskede hun
ganske tydelig. Men Stilling vaklede ud af Værelset og
saa hende ikke mere, thi ihvorvel hans Aand var stærk,
var hans Legeme altfor dybt rystet.· Heller ikke Clise
kunde taale at se sin Veninde do, men Moder Coing luk-
kede hendes Øine. Hun sov hen den paafølgende Nat
Kl. 1 om Morgenen; man kom grædende til Stilling for
at melde ham det. »Herre, Din Vilje ske!« var hans Svar,
Selma dodl —— den Hustru, som var Stillings
Stolthed og Glæde, —død! Hvad indbefattes ikke i dette
ene Ord. Ja, vistnok var der Fred i hans Sjæl, men
hans hele Væsen var forfærdelig rystet. Den uafladelige ’ "
Mavekrampe havde desuden i høi Grad angrebet hans
Nervesystem, og han vilde neppe overlevet dette Slag,
hvis ikke Gud havde opretholdt ham, eller, for at tale
paa menneskelig Vis, hvis han ikke havde havt en saa
stærk Natur. Paa Christines Død var han bleven for-
beredt gjennem hendes langvarige Shgelighed, men her
var det ganske anderledes.
At Selma havde havt Ret, da hun sagde, at hun
ikke mere passede ind i hans Livsgang·, begyndte han vel
at indse, og Tiden viste Sandheden heraf, men ligefuldt
faldt det ham usigelig tungt at miste hende. Hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
