Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ruden; desuden begyndte der at lugte saa godt
af Mad — af Kaal og Løg, som blev brunet; —
baade den gamle, tøvede Pére-Jean og hans smukke
Datter var et saa behageligt Selskab, at Clark glemte
baade Tiden og Middagen indtil Eugenie meldte,
at Maden var færdig.
— Naa du Fredsens l nu faar jeg Skjænd af
Avril, fordi jeg kommer for sent; han reiste sig
og saa paa sit Ur.
— Lad mig se at komme afsted. Uf! Ja —
det er sandt! — Dette Billede — —!
— Kan De ikke lade det blive staaende her,
saa kan De jo hente det imorgen tidlig, naar De
gaar forbi? spurgte Eugenie henne fra Komfuren.
— Ja gjør heller det, sagde Pére-Jean, det er
begyndt at regne for Alvor!
— Tusen Tak! Hvis det ikke generer Dem,
vil det være mig til stor Lettelse. Saa vil jeg
sige Dem Farvel, — og Tak for Deres
Elskværdighed. Jeg maa skam skynde mig!
Pére-Jean fulgte ham helt ud i Regnen med
Lampen, for at lyse ham henover den vaade,
bælgmørke Vei. —
Siden den Dag gik Clark aldrig til sit Arbeide
om Morgenen, uden at have været indom hos
Eugenie, — selv efter at han var begyndt at
arbeide paa en ganske anden Kant af Landsbyen.
Disse Morgensamtaler var det kjæreste, han
vidste, og efterhaanden blev hun mere fortrolig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
