Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Clarks Ateliervindu skinner et svagt Skjær ud i
Stilheden.
Pladsen ligger øde og hvid i Maaneskinnet,
men de smaa Gader er fulde af sort,
hemmelighedsfuld Skygge; — lystigt lyst og fælsligt mørkt
og ganske, ganske stille.
Inde i Gaarden hos Avril sidder en Kat
sammenkrøben paa Toppen af Møddingen og stirrer
ind i Skyggen fra Straataget over Stalden.
Der indunder har der længe staaet en høi,
mørk Skikkelse — en Kvinde med et Tørklæde
over Hovedet, saa der bare sees et blegt Ansigt
med to urolige Øine. Det er Eugenie.
Hun har et Par Gange traadt frem i
Maane-’ skinnet, men atter trukket sig tilbage, som om hun
var urolig eller ikke kunde blive enig med sig
selv, og hvergang Hestene inde i Stalden rasler
med Grimen eller stamper i Gulvbjælkerne, farer
hun sammen og trykker sig tættere ind til Muren.
Endelig træder hun helt frem og gaar hurtigt
tværs over Gaarden og hen til en liden Dør paa
den anden Side; det ser ud som om det generer
hende at staa der i det klare Maanelys, thi hun er
febrilsk og ryster paa Haanden medens hun famler
efter Nøglehullet. ‘Der høres en rusten Lyd af
Jern, som skraber mod Jern, — Døren gaar op,
hun trækker Nøglen til sig, smutter hurtigt ind; og
Nøglen bliver dreiet om indenfra.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
