Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Hør nu her, Eugenie! Hvad i Alverden
er der iveien med dig! Du min rolige og
forstandige Veninde, som ellers pleier at være den
fornuftigste af os; du burde skamme dig over at
tage saaledes paa Vei, istedetfor at hjælpe mig
at pakke og faa Billedet lagt i Kassen!
Men hun hørte ikke paa ham, bare græd; og
pludselig løftede hun det taarevaade Ansigt op mod
ham og hviskede:
— Aa, Clark, jeg er saa ræd! Du maa ikke
reise til Paris, du kommer aldrig tilbage mere!
Jeg ved det, — jeg ved det saa sikkert, du
kommer aldrig mere tilbage til mig! Og jeg kan
ikke miste dig, hører du, Clark, jeg kan ikke miste
dig! Da vil jeg heller dø!
Der laa saa megen Rædsel og Fortvilelse i
Stemmen og det blege, forgrædte Ansigt, at Clark
selv blev forskrækket over, hvor ondt hun havde
det, hans elskede; og medens han trykkede hende
ind til sig og strøg hende over Haaret, hviskede
han ømt og beroligende som til et Barn:
— Se saa, min egen Ven, vær nu fornuftig.
Du ved jo dog, at du er alt for mig, alt, hvad
jeg holder af i Verden. Om nogle Dage er jeg
hos dig igjen; hvad er det saa for noget Snak,
at jeg ikke kommer tilbage? Du er ræd, siger du,!
Kjære, er jeg da et Barn, som man ikke’ kan sende
til Byen uden Pige, hvad! Eller hvad er det
egentlig, du er bange for?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
