Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Clark førte hende til Døren med mange
Beklagelser, og da han vendte sig, saa han
Hertuginden sidde i sin lave Lænestol, med Fingerspidserne
mod hinanden og et besynderligt Udtryk, medens
hun sagte trampede i Gulvet med den ene Fod,
som hun pleiede, naar hun var ophidset.
— Se saa, Monsieur, sagde hun smilende, men
med en uhyggelig Underlyd i Stemmen, nu kommer
Turen til os to!
Der gik et Chok igjennem ham, han forstod,
hvad det gjaldt, anede, hvor det bar hen; men
mærkelig nok: som det var gaaet ham et Par
Gange før, Ansigt til Ansigt med hende, naar hun
havde ladet sin Lidenskab bryde igjennem,
hvadenten i Kjærlighed eller i rasende Skinsyge,
saa-ledes gik det ham ogsaa nu.
Ligeoverfor den Ild, som han saa truede med
at omspænde hende, blev han selv unaturlig kold
og rolig; han stod midt i Stormen uden at mærke
den, hørte næsten ikke hvad hun sagde, og tænkte,
at det igrunden var mærkeligt, hun gad holde saa
meget Spektakel for hans Skyld!
Hun havde holdt Øie med hans Ansigt; men
da hun saa ham staa dér, rolig og stiv med Hænderne
paa Ryggen og et lidet Smil i den ene Mundvig,
tabte hun Selvbeherskelsen. Hun sprang op og
stillede sig midt foran ham.
— Maa jeg spørge, raabte hun og borede sine
Øine ind i hans, hvad du menle med det — det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
