Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Nei, med hende er jeg færdig; vort
Mellem-regnskab balancerer saa nogenlunde, tænker jeg.
Derimod nævnte De den unge Pige, som Hertugen
kaldte Eugenie.
— Hvad behager ? Det ondskabsfulde, skinsyge
Fruentimmer!
— Ak, Greve, der kaster De mig jo min
værste Anklage i Ansigtet!
— Nu forstaar jeg ingenting længer!
— Nei, hvordan skulde De ogsaa det! Ved
De hvem, som har gjort hende til det, hun er?
Det er mig! Jeg har ødelagt hende, ødelagt hele
hendes Liv, ligesom jeg har ødelagt mit eget; jeg
har været en Pjalt — værre end det, og nu skulde
jeg sætte Kronen paa Værket ved en feig Løgn for
at hytte mit eget Skind!
Han var pludselig ganske forandret og skreg
Ordene ud som i Smerte; og Greven betragtede
hans fortrukne Ansigt i maalløs Forbauselse.
— Jeg er sunket fra den ene Elendighed værre
end den anden, indtil min egen Person er bleven
mig en Vederstyggelighed og Livet en Plage. Og
den eneste i hele Verden, jeg elsker, har jeg bragt
til Fortvivlelsens Rand! — Stakkels Eugenie, —
hvad hun maa have lidt for at være kommet saa
langt; jeg tror, jeg ser hvor hun vil hen, og det
er vist det bedste for os begge.
— Men dette er jo Vanvid, mumlede Greven;
det kan ikke være Deres Mening, at De vil — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
