SKIPPER WORSE 25 „Paa Herren maa du lide Om det dig vel skal gaa, Da hjælper han at stride, Da vil dit Værk bestaa. Ved Graad og selvvalgt Plage Du Intet retter ud; Thi Intet kan du tage, Alt kan du faa af Gud.“ Dunsterne af Dans og Drik svandt af hans Hoved; og da Moderen med sin klare lille Stemme gjentog: „Thi Intet kan du tage, Alt kan du faa af Gud,“ — da greb de ham saa forunderligt — de Ord: Alt kan du faa af Gud, at han brast i en heftig Graad, som han havde Møie med at dæmpe, til han kom udenfor. Saa vandrede han den hele Nat omkring paa sin Faders Gaard i Graad og Angest „stridende med Herren“. Først da Solen randt, fik han Naade til at bede og takke. Men det var første Gang, han havde været ude af Huset en hel Nat; og da han nu traadte ind i Stuen, reiste Moderen sig fra Bænken og gik ham imøde med Strænghed. Men da hun opløftede sine Øine og saa hans forandrede Miner og Skikkelse, da sagde hun stille: „Min Søn! visseligen har Herren besøgt dig i denne Nat.“ Og med glad og frimodig Røst istemte hun: „O fryd og glæd dig nu min Sjæl: Din Frelser og Immanuel Har fuldbragt din Begjæring. Nu har du været Herrens Gjæst, O hvilken skjøn og salig Fest, O hvilken stor Foræring! O Gud! min Lov og Pris modtag! Det var mig en lyksalig Dag, Nu er jeg vel tilmode. Jeg takker dig af Hjertens Grund For denne naaderige Stund, Der kom mig saa tilgode.“ Fra den Dag af gik Hans Nilsen ikke mere til Dans; men gjennem flere Aar af Anfægtelse og Sjælekamp vandt han omsider Aandens Frimodighed, saa han begyndte at tale med sine nærmeste og hvem han ellers traf om det ene fornødne. I Forsamlingen fik han ogsaa tale, og det var alles Mening, at det var længe siden, der var hørt saa liflig en Tunge. Men ihukommende Hauges Anordning, vilde de Ældste ikke tillade ham at drage ud, for at samles med Vennerne rundt om i Landet, førend han baade var ganske grundfæstet i den rene Lære og i sit Levnet havde vist OỌmyendelsens værdige Frugter.