Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68 SKIPPER WORSE
Halle, undersøgte Dimensionerne, overveiede Alderen og den
sandsynlige Pris og kom tilslut begge til den Overbevisning, at det
maatte være et Skib, som netop vilde passe for Garman & Worse.
Den ene blev smittet af den andens Iver; det var ikke ofte, at
Konsulen gik saa hovedkuls paa en ny Plan; og før Worse vidste
Ord af det, var det en Aftale, at han — Worse — strax —
imorgen eller iovermorgen skulde gaa med en Bremerskonnert, som
laa paa Udhavn ventende Nordenvind, for at kjøbe Skibet, hvis det
svarede til Beskrivelsen og der ellers ikke var noget iveien, derpaa
enten seile det hjem til Sandsgaard eller tage en god Udfragt,
hvorhen det nu kunde falde sig.
Fuld af Iver og Virkelyst tog Worse Afsked, for at gjøre sig
færdig til Reisen, men først da han sad i Baaden, faldt det pludselig
over ham, at han skulde skilles fra Sara.
Det stolte Skib tabte sig, og den udmærkede Forretning blev
yderst tvivlsom i hans Øine. Hans Iver blev meget kold, og han
sad og fandt op tusinde Indvendinger, mens de roede ham indover
Vaagen.
Konsul Garman derimod gned sine Hænder: han havde grebet
ind itide. Derpaa satte han sig til at kalkulere og overveie dette
Bremerskib; Gud maatte vide, om dette igrunden var nogen god
Forretning.
Om Eftermiddagen bemærkede Madame Torvestad, at Worses
Piger havde travelt nede i Gaarden med at børste Klæder og banke
Reisetøi.
„Skal Kapteinen ud og reise? — Martha!“ raabte hun venligt
ned fra Svalgangen, som førte rundt Bagbygningen, hvor hun havde
sine Værelser.
„Ja!“ svarede Martha temmelig mut; Madame Torvestad var
ikke yndet af Pigerne.
„Jasaa? — saa det skal han. Ved du hvorhen?“
„Nei! men det skal nok være en rigtig Langtur; — længer end
forrige Gang — tror jeg.“
Martha havde det paa Følelsen, at det vilde ærgre Madamen;
og det havde hun Ret i. Madame Torvestad kom endogi den yderste
Bestyrtelse. Imidlertid tog hun alting med Ro, vendte tilbage til
sine Værelser og stod en Stund stille, for at betænke sig.
„Sara! — sæt Thekjedlen over. Kaptein Worse vil reise — siger
Martha; men jeg tænker, hun tager feil; hvad mener du?“
„Jeg? — Mor!“
Madame Torvestad vilde sagt mere; men Udtrykket i Saras
Ansigt var saa besynderligt, at hun opgav det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0072.html