Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 SKIPPER WORSE
naar jeg betænker, hvormeget jeg endnu besidder saavel af
legemlig Kraft og Sundhed som og især af aandelig verve, saa at intet
af, hvad der hidtil har optaget og sysselsat mine sjælelige Evner,
endnu er blevet mig fremmed eller ligegyldigt. Kun er der kommet
mere Ro i Sindet, Hjernen er mere velskikket til at udføre sine
functiones uforstyrret af Lidenskaberne; Ungdommens ofte noget
overilede Iver er afløst af den fuldt modnede Mands rolige
Besindighed.
Jeg skriver idag mere udførligt til dig min kjære Søn og om
adskillige Materier, som vi sædvanligvis ikke gjøre til Gjenstand for vor
correspondance; men jeg bevæges dertil dels ved Ønsket om, at
sætte dig ind i Forholde, i hvilke du vil komme til at indtræde,
dels ogsaa ved Haabet om, at dette Brev vil blive et af de sidste,
som vi udvexle paa saa lang distance. Thi det er nu og fremdeles
mit Ønske og min faderlige Vilje, at du i Overensstemmelse med
tidligere Aftale mellem os vender tilbage til dit Hjem ved
anstundende Foraar; idet jeg henstiller til din egen Afgjørelse at vælge,
om du vil lægge Hjemveien fra Paris over Kjøbenhavn eller om
du vil tage tilbage til England og derfra komme herover med en
af de første Hummerkuttere.
Det vil forvolde mig en meget stor Glæde at se dig ved god Helbred
hjemme igjen, og jeg haaber, at ogsaa du paa din Side vil finde dig
tilfreds og lykkelig i disse Omgivelser og ved at arbeide i vor
Forretning. Vistnok er det ikke gaaet mig af Minde, at da jeg selv i
din Alder vendte tilbage fra et fleraarigt Ophold i Udlandet,
forekom Sandsgaard mig at være en afsides og støvet Krog af den store
Verden. Men Livets Erfaring har belært mig om, at den Mand,
der er i Besiddelse af en fornuftig Livsfilosofi og dydige Principer,
han vil ogsaa letteligen finde sig tilrette, hvorsomhelst end
Skjæbnen maatte ville placere ham. Og jeg tør haabe, at selv om du
saaledes kommer directe fra Paris, vil Sandsgaard i sin nuværende
Skikkelse dog ikke fremtræde for dig som et saa ganske uværdigt
Opholdssted, idet jeg nemlig har i den senere Tid ladet den hele
Hovedbygning oppudse og decorere, saa at mig forekommer det,
somom nu intet andet manquerer end en Skare af unge og glade
Mennesker, for atter at fremtrylle hine Tider, ved hvilke min
Erindring bestandig ynder at dvæle — halvt besløret dog af Savn og
Vemod.
Dog — hvorfor vil jeg atter sysselsætte mine Tanker med at
fremmane en Sorg, som dog bestandig vil kaste sin Skygge over
mit Liv! lad os vende vort Blik mod Fremtiden, som ialfald for
Eder Unge synes at kunne bringe lysere Dage, — som den vel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0128.html