154 TO NOVELLETTER FRA DANMARK Østenvinden var tung og væltede Bølgerne ind mod Langelinie og brød dem i graagrønt Skum mellem de slimede Stene, medens lange Dønninger gik ind over Havnen, skvulpede under Toldbodbommen og rullede store Navne og tunge Minder indover Stokken rundt Flaadens Leie, og der laa de gamle Træfregatter aftaklede med Tag over i al deres imponerende Ubrugelighed. Havnen var endnu fuld af Skibe, paa Brygger og i Pakhuse laa Varer høit opstablede. Ingen kunde vide, hvad Vinter man fik, om man skulde afstænges i maanedsvis fra Verden, eller om det skulde gaa af med Taage og Sneslaps. Derfor laa der Række paa Række af Petroleumsfade, som sammen med uhyre Kulbjerge lurede paa en stræng Vinter; og der laa Piber og Oxehoveder med Vin og Cognac, som taalmodigt ventede paa nye Forfalskninger; Tran og Talg og Kork og Jern — alt laa og ventede, hver paa sit. Overalt laa der Arbeide og ventede — tungt Arbeide, grovt Arbeide og fint Arbeide ligefra Bunden af de svære engelske Kuldampere og helt op til de tre forgyldte Ræddiker paa Keiseren af Ruslands nye Kirke i Bredgade. Men endnu var der ingen, som tog fat. Byen sov saa tungt; Luften var saa tung, Vinteren hang over; og i Gaderne var der saa stille, at man hørte Vandet fra Sneen, som smeltede paa Tagene, falde ned i Vandrenderne med dybe Klunk, somom selve de store Stenhuse endnu hulkede i Halvsøvne. En liden søvnig Morgenklokke klemtede ovre paa Holmen, hist og her aabnedes en Dør, og en Hund kom ud, for at gjø. Gardiner rulledes op, og Vinduer aabnedes. Stuepigen gik omkring derinde og gjorde rent ved et bart Lys, som stod og viftede; i et Vindu i Palaiet laa en galloneret Lakai og pillede sig i Næsen i den aarle Morgenstund. Taagen laa tyk over Havnen og hang igjen i Riggen paa de store Skibe som i Skoven; Regn og vaade Snefiller gjorde den endnu tættere; men Østenvinden pressede den ind mellem Husene og fyldte hele Amalienborg Plads, saa Frederik den 5te sad ligesom i Skyerne og vendte den stolte Næse ubekymret mod sin halvfærdige Kirke. ` Flere søvnige Klokker begyndte nu; en Damppibe satte i med et Helvedes Hvin. I Kneiperne, der „aabnes før Klokkelyden“, holdtes allerede Fromesse ved varm Kaffe og Snaps; Piger med Haaret nedad Ryggen efter en vild Nat kom ud af Sømandshusene ved Nyhavn og gav sig til at pudse Vinduer isøvne, ,