Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 TO NOVELLETTER FRA DANMARK
Ræven stak den spidse Snude op og stirrede forbauset efter
Haren. Den havde ikke hørt noget Plask. Thi den var kommen
efter alle Kunstens Regler smygende paa Bunden af en dyb Grøft;
og da den ikke var sig nogen Feil bevidst, kunde den ikke begribe
sig paa Haren.
Længe stod den med Hovedet oppe, Bagkroppen sænket og den
store buskede Hale gjemt i Lyngen; og den begyndte at tænke
over, om det er Harerne, som blive klogere, eller Rævene, som
blive dummere.
Men da Vestenvinden havde løbet et langt Stykke, blev den til
Nordenvind, siden til Østenvind, derpaa til Søndenvind og tilslut
kom den igjen over Havet som Vestenvind, kastede sig ind i Klitten
og sukkede saa langt og besynderligt i de tørre Lyngbuske. Men
da manglede der to forundrede graa Øine i Krarup Kro og en blaa
Hvergarnskjole, som var bleven for trang. Og Kromandens Kone
klynkede mere end nogensinde; hun kunde ikke forstaa det, —
ingen kunde forstaa det, — undtagen Anders Postkarl — og en til. —
— Men naar gamle Folk vilde give Ungdommen en rigtig
alvorlig Advarsel, pleiede de gjerne at begynde saaledes: „Der var
engang i Krarup Kro en Pige, som hed Karen —“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0166.html