Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 GIFT
til Kjolekanten, smaaskuldrede og tynde i Skjørterne, somom de
vare trukne op af Vandet. Et Par af de finere kom kjørende i Vogn
og Wienershawl.
Men var Pigerne smaa og tynde, saa var dog Gutterne endnu
mindre; i Trøier og Frakker, som slog de urimeligste Rynker baade
for og bag, og store Huer, som hang paa Ørerne færdige til at falde
ned som Lyseslukkere.
Med Hænderne foldede over Salmebogen og Øinene stivt hæftede
paa de nye Støvler gik de saa sagtmodigt og gudhengivent op imod
Kirken, somom det var deres mindste Kunst at forsage Djævelen og
alle hans Gjerninger og alt hans Væsen.
Men det var sandelig godt, at alt deres Tøi var gjort til at voxe
i, for allerede den næste Dag var de ganske anderledes Karle. Og
naar man ikke netop havde været i Kirken og hørt Provsten
forklare, hvilken dyb og alvorlig Forandring der gjennem den hellige
Handling var foregaaet med dem, skulde man have vanskeligt for
at gjenkjende disse sagtmodige og gudhengivne Ynglinge i den
Bande af halvdrukne Gutter, som Dagen efter fyldte Gaderne, —
stolte og triumferende over at have passeret Naaleøiet og bekræftet
sin Daab’es Pagt. —
Der gik en Mumlen gjennem Mængden baade udenfor Kirken og
inde, da Professor Løvdahl kom med sin Søn. Det tog sig ogsaa
ganske anderledes ud end med de smaa sagtmodige i Trøie.
Abraham var næsten ligesaa høi som Faderen, og dennes smukke
graasprængte Hoved og de tre Ordenen i stort Format lyste formeligt
over Menigheden.
Den hellige Handling begyndte. Abraham stod øverst nærmest
Koret; en enkelt Gang saa han op, men mødte saa mange Øine, at
han strax bøiede sit Hoved som de andre.
De øverste paa Pigesiden vare ligblege og færdige til at falde om
af Skræk for ikke at kunne svare paa Provstens Spørgsmaal. Den
ene mumlede det store Vandspørgsmaal, en anden tumlede
fortvivlet med den tredie Artikel, som var gaaet i Vase for hende.
Nedover begge Rækker var der Spænding; men en og anden af
de gudhengivne Ynglinge tænkte ogsaa: Skidt! nu var han
sluppen frem!
Abraham var ikke synderligt bange for selve Overhøringen; men
han var alligevel yderligt forknyt.
De veg ikke fra ham — Øinene fra Drømmen ; han stod og skalv,
og det var ham ingen Trøst at se nedover Rækken paa de andre.
Tænk om en Stemme — for Exempel en Stemme som hans
Moders pludseligt brød gjennem alt dette Spilfægteri, nævnte Ordet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0284.html