Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTUNA 333
— Proféssorens Fødselsdag var en Fest for Byens Herrer, og
især efter Fruens Død havde den store Middag efterhaanden antaget
en særegen Karakter med traditionelle Taler og løierlige
Ceremoĥier.
Abraham var fremdeles i sin Kampstemning; men der blev
ingen Anledning til Udbrud. Clara var mild og elskværdig, from
som et Lam. Hun havde nemlig havt en Samtale med sin
Svigerfader, i hvilken de vare blevne enige om, at Abraham fortiden var
nervøs og burde snakkes efter Munden, for ikke at blive værre.
Hellerikke ved Bordet forefaldt der noget, som kunde
foranledige ham til at rykke ud paa nogen Maade; Alverden var saa
blid og plirøiet og hjertens fornøiet.
Og alt som han saa Rusen øge hos de andre og selv drak
ubekymret med, udviskedes Samfundskampens strænge Billeder, og
Arbeidernes fremrykkende Kolonne overdøvedes af den muntre
Klirren med Glas og Gafler.
Han reiste sig og gik opover, for at drikke et privat
Lykønskningsbæger med sin Far, saaledes som de pleiede paa denne Dag.
Professoren forlod strax sin Plads ved Bordenden og trak sin
Søn hen til Vinduet, hvor de kunde snakke uforstyrret af det
larmende Bord.
„Jeg vidste nok, du vilde komme — min egen kjære Abraham,“
sagde Professoren hjerteligt og lagde ham sin venstre Arm om
Skulderen.
Abraham blev rørt og stammede; men Faderen vedblev:
„Vel kan der være adskilligt Humbug ved mangt og meget her
i Verden; men du maa ikke undervurdere Betydningen af et godt
og venskabeligt Forhold mellem Arbeideren og Arbeidsherren ; jo
nøiere de bindes sammen —“
„Man binder sig ikke nøie til Arbeiderne med Champagne og
Sølvtøi,“ svarede Abraham kjæk; det var Alvor med ham denne
Gang; han havde en Idé, som han vilde holde frem.
„Hvorledes mener du det?“ spurgte Faderen og tog sin Arm til
sig. :
„Jeg var idag nede blandt Arbeiderne — Far!“
„Jeg saa dig.“
„Og jeg sluttede mig helt og holdent til dem; og de samlede sig
alle om mig!“
„Du stiftede en Forening?“ — spurgte Faderen koldt.
„Nei — ingen Forening — ingen udtrykkelig Forening; men vi
sluttede os sammen — forstaar du — saadan rigtig hjertelig
Sammenslutning, saadan — trohjertigt, — ser du —“ Abraham be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 12:07:51 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/2/0337.html