356 FORTUNA IX. Den ufortrødne Madame Kruse begyndte at henfalde i Grublerier, hvilket hun aldrig havde gjort før. Men med Aarene og de gode Dage fik hun bestandig mindre og mindre at bestille og bestandig længere og længere Strømpeskafter at strikke ; og det er, naar de sidder over Strømpeskafterne, at de grubler — de gamle Koner. Hvad der især løb rundt i Madame Kruses lille kloge Hoved, var en stadigt øgende Forundring over Ungdommen nutildags; men hun undrede sig ikke som andre gamle Koner over Ungdommens Letsindighed og Daarskab; hun kunde tvertimod ikke forstaa, hvorfor de unge Mennesker vare blevne saa tunge og gjorde sig Livet saa surt. Hun tænkte nærmest paa sine egne; andre kjendte hun ikke stort til. Peder var hendes Øiesten; hvis han havde giftet sig, vilde han været uden nogensomhelst Plet eller Lyde; men noget friskt, ungdommeligt havde der aldrig været ved ham — det maatte hun indrømme. Og saa Morten og endmere Fredrikke! Her sænkede Madame Kruse Strømpeskaftet og lod det hvile en lang Stund paa Fanget, medens hun tankefuld stirrede fremfor sig uden at se. De var døg de besynderligste unge Mennesker, nogen kunde tænke sig. Havde de nogen Fornøielse? — hørte man nogensinde, at de glædede sig over noget? — aldrig en Spøg, — aldrig en frisk Ungdomslatter. Morten var Præst; — naa ja — Herregud! — hun havde saamænd kjendt mange Præster ligesaa gode som han, der ikke var bange for lidt Spøg og Munterhed. Og saa Fredrikke! — skulde noget Menneske tro, at hun var en nygift Kone paa 24 à 25 Aar! Madame Kruse mindedes sin egen Ungdom! hvor de morede sig dengang, hvor de lo — lo og arbeidede, for det gjorde de. Og deres Fornøielser var ikke saa kostbare, de skulde ikke ruinere nogen; Fornøielsen — den største — var at være ung, og den havde de gratis. Ellers var alt tarveligt; de vidste ogsaa, hvad det var at spare; — her tog Madame Kruse ivrigt fat paa Strømpeskaftet, for at bortstrikke de Tanker, som nu vilde frem. — Da Velstanden i Huset var begyndt at øge til henimod Rigdom, havde Madame Kruse en Søndag i Kirken hørt Provsten Sparre,