406 FORTUNA Da de havde spist og netop skulde sætte sig hyggeligt om det runde Bord ved Sofaen, kom Pigen ind igjen med en Billet til Kandidaten. „Hvad er det nu? — er det igjen den afskyelige Kruse?“ spurgte Clara. „Ja det maa være noget af særdeles Vigtighed, siden han skriver, jeg maa komme iaften; jeg faar vel gaa da.“ „Det skulde du slet ikke; jeg er vis paa, det er tidsnok imorgen.“ „Nei Clara! husk, vi er ikke længer uafhængige; har du taget din Byrde helt op, vil ikke jeg lade min ligge. Ydmyge os vil vi ikke, men vi faar bøie os — ikke sandt Far?“ Den Gamle mumlede noget og saa hele Tiden paa sin Søn; og da Abraham havde sagt Godnat og gik mod Døren, var det ligesom Professoren vilde reise sig, for at sige noget eller holde ham tilbage; men han sank sammen igjen og skjulte sit Ansigt i Hænderne. Clara fulgte sin Mand ud, og bad ham under mange Kjærtegn komme snart hjem; hun vilde vente paa ham. Det huede hende slet ikke, at han strax skulde falde i Hænderne paa denne Kruse; han havde ogsaa nogle taabelige, overdrevne Anskuelser. „Nei Clara! — hvor Far er bleven gammel!“ sagde Abraham, da hun hjalp ham med Frakken; „tænk jeg saa ham skjælve, da han tog Thekoppen! og han, som har havt saa sikker en Haand — stakkels Far!“ Paa Veien var han endnu saa optaget af dette, at han ikke kom til at anstille Betragtninger over, hvad det vel kunde være, Kruse vilde ham. — De var begge lidt forlegne, da de mødtes; Kruse trykkede hjerteligt hans Haand: „Stakkels Gut! — det kom vel over dig som et Tordenslag; men jeg tænkte, det var bedst, du fik det fra mig —“ „Ja ja! — du skal have Tak for Telegrammet; det var vel betænkt af dig.“ „Jeg sendte Bud efter dig iaften, det maa du undskylde, fordi jeg — rent ud sagt — har gaaet i den pinligste Uro i disse Dage —ja mange andre med mig. Det glæder mig at se dig saa freidig, for saa kan jeg vide, alt er iorden; men uforsigtigt var det —“ „Hvad mener du?“ spurgte Abraham, og en dunkel Anelse om noget forfærdeligt sammensnørede hans Strube. „Hvad jeg mener? — er du gal — Gut! Pengene naturligvis! — du har dem vel? — Arbeidernes Penge — Byggefondet og Sygekassen?“