TRE PAR 23 FRU JOHANNE. Nei bliv nu Laura! — du lader til at være rigtig i Humør iaften. FRU LAURA. Tak du — ikke iaften! — heller en anden Dag; — for Exempel imorgen? SANDBERG. Ja! det vil netop passe udmærket! Vi har nemlig aftalt at gaa sammen paa Isen imorgen Formiddag, (nærmere sin Kone) Frøken Svendsen er ogsaa med. FRU JOHANNE. Ah! SANDBERG (sagte). Ser du, hvor lidet du taaler! FRU JOHANNE. Du misforstaar; det overraskede mig, fordi — fordi Friedemann og jeg — vi har ogsaa aftalt — SANDBERG (muntert). Det er jo brillant! — saa mødes vi alle paa Isen — ude ved Lyngholmen; og bagefter spiser vi til Middag her — ikke sandt? — Frøken Svendsen? — Fru Friedemann? (Der takkes og snakkes; Pigen har under de sidste Repliker bragt Frøken Svendsens Toøi ind fra Entréen. Waage varmer hendes Kaabe foran Kaminen og hjælper hende, mens han hvisker; Fru Laura holder Øie med dem.) FRU LAURA. Har du ingen Timer imorgen — Ludvig? FRIEDEMANN (tager Almanakken). Nei — det er Søndag. FRU LAURA íidet de gaar). Hvor jeg glæder mig! — du kommer bestemt til at falde — Ludvig! (Der tages Afsked.) SANDBERG. Men du — Jens! du kan dog gjerne blive her iaften ? WAAGE. Tak du! — men jeg kjører med Frøken Svendsen ! SANDBERG (ondskabsfuld). — lh Død og Pine! — hvorfor sagde du ikke det før? — nu gav jeg Ordre til Spidsslæden! — Men hør — Jens! du kan vist staa bagpaa ved Siden af Kusken — he? — naar du holder dig godt fast — he? WAAGE. Afskum! (Tæppet falder.) ANDEN AKT. Ude ved Lyngholmen. En lav Ø med Buske og store Stene skraaner jævnt opad fra høire til venstre; øverst og længer tilbage sees Torvtaget og Røgen af en liden Hytte. Indover Scenen er der Is indtil Baggrunden, — Vinterlandskab med Bakker og Træer. Fremme og tilhøire er der bredt Tæpper og Dyreskind over Stenene til Sæder; udover Isen og langt borte sees enkelte Skøiteløbere, Slæder, Børn o. s. v. ; Sandbergs Pige koger oppe i Hytten..