TRE PAR 57 FRØKEN SVENDSEN. Det skulde gjøre mig ondt, om de fandt mig uskikket for Standen; jeg havde gjort Regning paa Dem. Men det hænder jo — har jeg ladet mig fortælle, at man skifter Tanker, naar man først selv er indenfor. Og jeg har faaet et Tilbud idag — et godt Tilbud. FRU JOHANNE. Ah — et Tilbud. FRØKEN SVENDSEN. Det var derfor, jeg kom til Dem. En Dame i min Stilling kan næsten ikke — selv om hun gjør sig den allerstørste Umage —, faa Mændene til at forstaa, at hun kjender dem, og at hun har isinde at tage sig en Mand, — ikke at lade sig tage af en. De er saa usigeligt gjennemtrængte af deres Uimodstaaelighed, at de kommer seilende en for en med deres lille Tilbud, og de er yderst overraskede, naar man gjør Ophævelser. FRU JOHANNE. Man maa vel ogsaa være meget varsom? FRØKEN SVENDSEN (tørt). — hvorledes varsom? FRU JOHANNE. ikke fæste Lid til ethvert overilet Tilbud. (Reiser sig, somom noget pludseligt faldt hende ind og ser mod Sovekammeret.) FRØKEN SVENDSEN. Naturligvis, — og jeg beder Dem være overbevist om, at jeg ikke vilde uleiliget Dem, hvis det ikke var Alvor. — Hvad jeg vilde bede Dem om, var dette — FRU JOHANNE (urolig). Men dette Tilbud — er De nu ganske sikker paa — FRØKEN SVENDSEN (studser). — hvilket Tilbud mener De? FRU JOHANNE. Gud! hvad ved jeg? — Det, De nævnte; jeg fik det Indtryk, at det var noget nyt, — — fra idag? FRØKEN SVENDSEN. Det er fra idag. FRU JOHANNE (usikker). — nogle Ord paa Isen — FRØKEN SVENDSEN. For Pokker — havde jeg nær sagt. Man sorterer dem, — man faar dem i alle Grovheder — fra unge og gamle, fra ugifte saavelsom fra gifte — FRU JOHANNE (farer sammen). — fra gifte! — det hænder ogsaa? FRØKEN SVENDSEN (ser paa hende). Ja — det ved Gud, det hænder. FRU JOHANNE (prøver at 1e). Men det er naturligvis bare Spøg. FRØKEN SVENDSEN. Det kommer ganske an paa, hvad man selv vil gjøre det til. Der er faa Mænd, som kan stanse paa Halvveien — uden Hjælp. FRU JOHANNE [(forpin. Men hvorom taler vi nu igjen? — jeg begynder at blive ræd Dem; hvad vil De mig? — hvorfor ser De saadan paa mig? — hvem er det, De taler om? hvem er det, som har gjort Dem dette Tilbud? FRØKEN SVENDSEN. Jens Waage. FRU JOHANNE (synker ned i Stolen). Naa — Gudskelov!