82 BETTY’S FORMYNDER NYHUS. Aa — Frue! FRU ISACHSEN. — men om de kunde finde det unge Menneske? — jeg vil se til Aftensbordet; De spiser naturligvis med os? (ud tilhøire). NYHUS. Tak Frue! — nu skal jeg prøve (vil gaa). FRØKEN RAGNA (stanser ham og siger sagte). Velkommen saa langt! (høit.) Gaar du alt — Erik? NYHUS. Jeg skulde besørge noget for Fru Isachsen, vi vil søge Efterretninger om denne frygtelige Formynder. BETTY. Er han kommen? NYHUS. Nei; men her er en ung Mand fra Moøllevig i Byen. En Skolekammerat af mig; — han maa kunne fortælle os noget om denne Furu. De kjender jo ikke selv Manden? BETTY. Nei! — det vil sige: jeg kan ikke vide det. Furugaardene ere store Gaarde; — der kan være mange af det Navn. NYHUS. Iethvertfald tvivler jeg paa, De vil have nogen Nytte af en gammel Bonde — BETTY (overraske. Er han gammel? NYHUS (mod Gyngestolen). Det forekommer mig, at det blev sagt her —? (Toldkassereren smiler venligt; Nyhus bukker.) FRØKEN RAGNA. Hvad skal Betty egentlig med denne Formynder? — en uafhængig Kvinde med en stor Rigdom er netop, hvad Tiden trænger til. NYHUS. Det er netop, hvad Udviklingen kræver herhjemme. BETTY. Aa, hvad vil I, jeg skal gjøre? — det meste er jo gjort; hvor skulde være Plads for mig? NYHUS. Meget er gjort — ganske sandt; men nu gjælder det, at holde Udviklingen igang. Principernes Kamp er endt, og vore Principer har seiret; nu spørges der — ja rent ud sagt: nu spørges der om Pengene. BETTY. Jeg forstaar ikke rigtig — NYHUS. Jo ser De: Udviklingen — den bæres jo af Pressen — ikke sandt? | BETTY (uvis). Jo — det er vist sandt. RAGNA (ler). Naturligvis — Kjære!— det ved du saa godt. NYHUS. Men Udviklingen kan kun bæres af en uafhængig Presse; og en uafhængig Presse maa have godt Rygstød i rigelige Pengemidler — ikke sandt? BETTY. Jo — jo — det vil sige — RAGNA. Aa — du mener netop som Erik og jeg; det er bare saa uvant for dig, at du skal være i Spidsen. BETTY. Skal jeg være i Spidsen?