BETTY’S FORMYNDER 93 denne Million og paa Frøken Elisabeth, og jeg ved fuldstændigt klart, hvad jeg vil med begge Dele. Du derimod vil spille Diplomat. RASMUSSEN. Jeg vil opfylde min Pligt. NYHUS. Uden nogen personlig Bihensigt? RASMUSSEN. Jeg skylder ialfald ikke dig Regnskab — NYHUS (er). Ser du! — ser du! — du vil akkurat det samme som jeg; — det er bare Maaden — RASMUSSEN. Farvel Nyhus! — vil du sige til Husets Folk, at — at jeg gik. NYHUS. Og du kommer imorgen i Foreningen? RASMUSSEN. Nei Tak! — Hvad er det for en Forening? NYHUS. Frihedsværneforeningen. RASMUSSEN. — paa dine Principer — nei Tak! NYHUS (1er). Du skal komme, om jeg saa skal sende en Deputation. RASMUSSEN (íi børen). Jeg kommer ikke. NYHUS. En Deputation modstaar ingen klog Mand. (Betty kommer fra Spisestuen.) BETTY. Ragna vilde skrive et Par Breve; hun bad mig gaa ind til Dem, — De vilde tale om Forretningen — sa hun; det er endnu saa uvant for mig. NYHUS. Det vil De snart blive vant til. Hovedsagen er, at De faar Tillid til Dem selv. BETTY (ser paa ham). Det har De forresten Ret i. NYHUS. Og dernæst Tillid til dem, De skal arbeide sammen med; det blir kanske værre. BETTY. Hvorfor tror De det? NYHUS. Hvis for Exempel jeg blev saa lykkelig, saa er jeg Dem jo ganske fremmed; og mit Væsen er vist saa ganske modsat, hvad De er vant til at skjænke Tillid. BETTY. De er mig ikke saa fremmed endda; gjennem Ragna ved jeg, hvorledes De har arbeidet Dem frem, og at De har store Planer. NYHUS. Aa det er ikke det. Min Feil — eller hvad jeg skal kalde det — er — som mine Venner siger, at jeg lider af en brutal Aabenhjertighed. BETTY (er). Men det er ingen Feil; det liger jeg netop godt. NYHUS. Ja — det siger nu alle Mennesker; men i Virkeligheden sætter man mere Pris paa de forsigtige og tilbageholdne. BETTY. Det gjør ikke jeg; jeg fordrager ikke Omsvøb. NYHUS. Ingen fordrager Omsvøb; men alligevel kommer den dog længst, der kan tale om et og mene noget andet; for Exempel tale om Følelser og tænke paa Penge.