BETTY’S FORMYNDER 95 paa Gulvet henne ved Ovnen — laa der to Telegrammer — ganske aabne. BETTY. Og dem læste De? NYHUS. Oprigtigt talt ja! Jeg gik frem og tilbage og ventede, og halvt i Distraktion læste jeg de to-tre Ord. Jeg vil selv fortælle det til Rasmussen, naar jeg træffer ham — og husker paa det. BETTY. Jeg bryder mig ikke om at høre, hvad der stod; jeg kan spørge ham, hvis jeg vil. NYHUS. Det er ogsaa bedst; jeg vil meget hellere tale med Dem om vort Blad — om Deres Blad — BETTY (uopmærksom). Ja, det er sandt — NYHUS. Det maa naturligvis udkomme inde i Hovedstaden — BETTY. — naturligvis — NYHUS. Der maa begyndes storartet, men alligevel forsigtigt. BETTY. Hvad stod der i Telegrammerne? NYHUS. I det første stod der: Kom strax hjem igjen; undertegnet Hermansen. BETTY. Jeg kjender ham: det er Møllemesteren der nord i Møllevig. Og i det andet? NYHUS. Vi klarer det kanske med 20,000 Kroner, men strax. BETTY. Hvad tror De, det betyder? NYHUS. Det kan ikke betyde andet end en øieblikkelig Pengeforlegenhed; — det er der jo ikke noget ondt i; men jeg vilde ikke bære mig ad som Rasmussen. BETTY. Hvad vilde De gjort? NYHUS. Jeg vilde sagt til Dem: jeg er i Knibe, laan mig 20,000 Kroner, saa kan vi bagefter tale om andre Ting. BETTY. Det havde været meget bedre. NYHUS. Men han er mere reserveret; ikke vil han nævne noget om Arvens Størrelse; ikke vil han taale Indblanding af den øvrige Familie; — han vil bare tale med sin kjære Myndling, — helst alene med hende; — det er nu hans Maade. BETTY. Den er ialfald daarlig valgt. NYHUS. De trængte mer til en, som uden at stikke noget under Stol, vedkjender sig sin Hensigt. Jeg tilbyder Dem min Tjeneste — som Jurist eller som, hvad De vil, fordi jeg venter mig Fordel deraf — Fordel og Fremgang for mine Planer. Og De kan have Brug for mig nu strax — enten De saa senere gaar ind paa mine Ideer eller ikke. BETTY (rækker Haanden). Jeg tager imod Deres Tilbud. NYHUS. Det var ret; lad os strax gaa i Gang med Forretningen.