BETTY’S FORMYNDER 107 RAGNA. Saa mødes vi alle her imorgen; jeg følger dig — Betty! og Erik — du tar naturligvis din Advokat med dig? BETTY. Naturligvis. LAURITZ (idet de gaar). Vi maa skynde os; det er netop saa rasende stemningsfuldt med Halvlys. RASMUSSEN (efter at have fulgt dem til Døren). Se saa! nu har du gjort det godt — Hermansen! HERMANSŁN. Mon du er daarlig i Hovedet? — jeg? RASMUSSEN. Hvorfor Fanden kan du ikke telegrafere, saa Folk kan forstaa? Nu har en eller anden fundet dine Telegrammer, som jeg har lagt fra mig, —jeg er vis paa, det er Advokaten; og saa har de indbildt Betty, at jeg er i Knibe, og at det er derfor — derfor — HERMANSEN. Men Sven Rasmussen! hvorfor siger du dette til mig og ikke til hende? RASMUSSEN. Aldrig! — kan hun tro mig saa ondt, saa — HERMANSEN. — hvad saa? RASMUSSEN (heftig). — Saa faar hun det; — jeg vil ikke forsvare mig. HERMANSEN. Men betænk, hvor let hun kan tro — RASMUSSEN. — let! — skulde hun kunne tænke sligt om mig, som hele mit Liv — HERMANSEN. Men kjære Sven Rasmussen! hør et Øieblik paa Fornuftens koldblodige Røst: du kommer her og har en frygtelig Hast for at vinde hende; og hun ved jo — som hele Byen ved, at i det Jernskab der er der en Million. RASMUSSEN. Der begynder han — forsyne mig! ogsaa med Millionen! HERMANSEN (forskrækket). Er der ingen Million — kanske? RASMUSSEN. Aa — langtfra! hvor skulde Gamle Sunde faaet nogen Million fra — han, som gav alting bort? HERMANSEN. Jeg synes nok, det var lidt løie. RASMUSSEN. Der er nogle gamle Obligationer — netop nok til at leve af for en enslig Person; men nogen Formue er der ikke — endsige en Million! HERMANSEN. Men kjære Sven Rasmussen! — hvordan er du da kommen op i alt dette? RASMUSSEN. Du ved, det var den Gamles kjæreste Plan, at Betty og jeg — vi skulde — HERMANSEN. Det var tydeligt nok for alle. RASMUSSEN. Det var netop Ulykken; for hun forstod det ogsaa ; og derfor reiste hun med en Gang fra Møllevig; — slig er hun.