SANKT HANS FEST 129 Randulf begyndte næsten at synes, at dette blev altfor storartet ; men den anden paatog sig saa freidigt at samle Bidrag, — det skulde nok han være Mand for! Randulf gik da gjennem Kjøkkenet ind i Madamens private Stue, hvor hun selv sad ved Vinduet og læste Avisen. Madame Blomgreen var vant til at Thomas Randulf kom ind til hende; dels — men det var jo mest i fordums Dage, naar han kom, for at bestille en extra Soupér i den lille Sal, — eller naar han bare vilde tale med hende eller Constance. Da hun hørte, hvad det gjaldt iaften, trykkede hun sin tykke Underlæbe frem og sagde: „Folkefest — Hr. Randulf!“ Han forklarede hende, hvad Meningen var; men hun forholdt sig lidt spotsk, indtil der kom, at Festkomiteen vilde holde hende skadesløs for de billige Priser. Hendes store tunge Ansigt formildede sig nu noget; og da hun havde en stor Tillid til Hr. Randulf, fik hun efterhaanden Lyst; hun begyndte at regne efter, hvad hun maatte have sikret, naar der skulde leveres temmeligt tykke Smørogbrød med Kjød og Ost — indtil Røgelax à 5 Øre pr. Styk. Dertil var det en varm Tid, og farligt at gjøre store Indkjøb af ferskt Kjød. Men der kom jo en Mængde Mennesker? og saa var det Drikken? — „Selters, Saft og tyndt Øl,“ svarede Randulf. „Selters og tyndt Øl! — men kjære Hr. Randulf! hvad er det for en Festkomité, De er kommen opi denne Gang?“ raabte Madame Blomgreen og 1o. Han maatte atter til at forklare, hvad det var for Slags Fest; men Madame Blomgreens Underlæbe vilde ikke vige. Hun havde været Værtinde paa Klubben i fjorten Aar, saa ikke kunde hun forestille sig nogen Fest paa Selters, Saft og tyndt Øl, — nei det kunde hun virkelig ikke! : Idetsamme kom Constance ind fra Gaden, og Randulf raabte strax, at hun maatte hjælpe ham. Og hun, som kom lige fra sine Veninder, var naturligvis ganske opfyldt af Festen, saa Moderen fik ikke Suk for sig, før hun lovede at overtage hele Beværtningen ude i Paradis Sankt Hans Aften. Saa bad hun bare saa mindeligt, at Hr. Randulf vilde huske paa, at hun var en fattig Enke, og at hun paatog sig alt dette ene og alene, fordi hun havde den sikre Tro og Tillid til Hr. Randulf, at han nok vilde være paa hendes Parti og sørge for, at hun ikke led noget Tab. 9 — Kielland: Samlede Værker