Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANKT HANS FEST 171
„Det gjør Dem megen Ære — Hr. Pastor! — hvad De der siger.
Men De ved selv, Livet er rigt paa Modsætninger, — især det
politiske Liv —“
„Aa i Politiken!“ raabte Præsten og lo kort; „hvis jeg vil gaa
ind i Politiken, er jeg ikke ræd for at tage mit Princip med mig,
— der som overalt er det første Spørgsmaal for mig: Kristen?
eller Vantro?“
„Men vil det ikke alligevel —? — mellem to Personer, hvis
politiske Anskuelser er saa forskjellige som for Exempel Deres og
mine —“
„Kjære Hr. Bankchef Christensen,“ sagde Præsten og lagde sig
paa Armene fremover Bordet; „hvad er det vigtigste: enten at den
eller den Lov eller Reform gjennemføres, eller at Folkets
dyrebareste Klenodie beskyttes? — Folkets nedarvede Barnetro, som
Vantroen nu søger at snigmyrde? Kan vel vi som Kristne et Øieblik
være i Tvivl om Svaret?“
„Nei visselig ikke! — jeg indrømmer, der er et høiere
Samarbeide —“
„Netop“ — afbrød Præsten Kruse; „hvis De ikke var kommen
til mig, saa var jeg kommen til Dem før Valgene; — vi maa staa
sammen.“
„Det er mig en stor Glæde at høre,“ begyndte Bankchefen, mens
han tænkte i sit stille Sind: det gik skam glat! — og han talte nogle
bevægede Ord om Borgerpligt og Barnetro.
„Naar man er enig i Hovedsagen,“ fortsatte Præsten, „vil der
ikke saa let opstaa Misforstaaelser i de smaa Ting. Her har for
Exempel været Tale om en Fest —“
„De ved, hvorledes det gaar — Hr. Pastor! man blir saa længe
overhængt med Bønner og Anmodninger, — ja denne Gang blev
jeg nu ligefrem narret. Imidlertid! — det er jo endnu ikke for
sent!“
„Det er saa løie med mig,“ vedblev Præsten smilende, „jeg
skulde nu aldrig kunne arbeide daglig sammen med en Person som
Thomas Randulf.“
„Han er mig hellerikke nogen sympathetisk Person.“
„Nei — dersom De nogenside skulde ville tænke paa en
Kasserer i Deres Bank, som forener Dygtighed med et sandt kristeligt
Sindelag, saa har jeg en at anbefale.“
Det vilde være ham en Fornøielse — forsikrede Bankchefen.
„De kjender Peder Pedersen? — han har været Kjøbmand —
lidt uheldig; altfor godtroende til at passe sine egne Interesser;
men ypperligt skikket til en Kassererpost.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 13:47:38 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/3/0177.html