SANKT HANS FEST 179 „Det var det, Præsten sa flere Gange idag,“ blev Peder Pedersen ved; „Ellingsen & Larsen har jo altid sendt os — til alle Høitider.“ „Det har vi rigtignok!“ „Hvad kan han nu mene — sa Præsten — med at slaa Lag med de værste Udhalerne i Byen — han — en gift Mand!“ „Aa! det er ikke for det!“ — sagde Ellingsen sint og rød i Hovedet; „det ved I godt!“ „Men hvad vil du da mellem de Vantro? — — nu er baade Amt- manden og Christensen og Kapellanen og Sørensen og Iversen — alle har de skyndt sig —“ „Iversen ogsaa?“ „Kjender du ikke Iversen saapas, at du ved, han maa følge Bankchefen?“ spurgte Peder Pedersen smilende. „Ja, men jeg for min Del, jeg trænger ikke til at følge Bankchefen!“ sagde Ivar trodsigt. „Det gjør du vist ikke,“ svarede Peder Pedersen taalmodigt og begyndte om igjen; „det var bare det, han sa — Præsten, at Vantroen —“ „Aa Skidt paa Vantroen!“ raabte Ivar Ellingsen tilslut; „det er ikke det! men se her!“ — han spændte Døren op til Kramboden —, „se alle disse Pakker — helst de smaa! — de vilde jeg delt ud — ser du! blandt alt det stakkars Pak, jeg selv er kommen af, og som faar saa sjeldent sød Smag i Munden. Det var det, jeg vilde, det var det, jeg glædede mig til, — og ikke til Liderlighed og Vantro! — det ved du saa udmærket godt — Peder Pedersen! — og Præsten ogsaa!“ „Ja, men endnu mer maa vi undres paa dig! Dersom du sendte alle disse Pakker op til os —“ „Aldrig!“ — sagde Ivar Ellingsen. „— saa kommer jo alt det, du har stelt til, akkurat i de samme Munde.“ „Jagu sa jeg det!“ svarede Ivar Ellingsen og lo haanligt. „Nei, det ser virkelig ud til, at du plent og absolut vil være mellem Guds Fiender,“ sagde nu Peder Pedersen, og han blev lidt skarpere i Stemmen; „men du faar ingen Glæde af det, — det kan jeg sige dig; for den, som ikke er med os, han er mod 0s; og — som han sa — Præsten —, det er bedst at vide, hvor man har sine Venner og sine Fiender.“ Atter følte Ivar Ellingsen ligesom et Sting i Maven. Hvad kunde det nytte at trodse! hvis Præsten Kruse vilde ødelægge ham, saa kunde han, det var sikkert nok; men harmeligt var det.