206 PROFESSOREN Hylder ere fuldpakkede med Dyd og rene Tanker. Og det, Folk vil ha, maa vi ikke ha; og det, vi maa ha, vil Folk ikke ha. For al den Dyd og Moral, som mangler blandt Folk, den skal vi have paa Lager for dem; og derfor tror alle Mennesker, at de eier med i os. Saa faar man et Puf fra høire saa fra venstre; og vil man have Ros og Ære paa den ene Kant, maa man tabe sine Penge paa den anden; og tjener man engang nogle Skillinger — ZACHARIAS. — saa kommer Bispen. MIKKELSEN (vender sig forskrækket og hilser paa Biskop Sparre, der stiger op fra Butiken). Godmorgen — Godmorgen — Deres Høiærværdighed! — Zacharias! gaa op i Trykkeriet og se, om de første Ark af Biskoppens Høimessetexter er færdige. (Zacharias gaar, men kommer ofte ind igjen i hele Akten, steller ved Pulten o. s. v.) BISPEN. Det haster ikke. Der var en anden Ting, jeg gjerne vilde talt lidt med Dem om. (sætter sig.) En Boghandler maa naturligvis — især under vore Dages skjærpede Konkurrence tage visse Hensyn til det pekuniære. MIKKELSEN. Ja der er desværre saa ringe literær Interesse blandt Folk, — især — jeg beklager at maatte sige det — især for den alvorlige Literatur. BISPEN. Men denne svigtende Interesse maa vækkes, — først derved, at den alvorlige — den religiøse Literatur ophjælpes, fremmes, støttes — MIKKELSEN. Biskop Sparres Høimessetexter vil blive en kjær Bog for Kristenfolket; men som Deres Høiærværdighed vist vil erindre — gjorde jeg allerede strax opmærksom paa, at jeg neppe vil være istand til at betale noget Honorar. BISPEN. Nei — nei! — De misforstaar — gode Mikkelsen! — det var noget ganske andet. MIKKELSEN (tettet). Jeg er altid saa bange for Misforstaaelser af den Art. BISPEN. Nei, men De har en anden Bog paa Forlag, en anonym Bog, der udkom igaar — MIKKELSEN. Jeg troede virkelig ikke, De lagde Mærke til saadanne smaa uskyldige Bøger. BISPEN. Uskyldig antager jeg, De ved, den ikke er? MIKKELSEN. Oprigtigt talt, jeg har ikke Tid til at gjennemlæse alt. BISPEN. Men er det samvittighedsfuldt at forlægge en Bog, hvis Indhold man ikke kjender? MIKKELSEN. For det første er Bogen saa liden; og — som De var saa venlig at bemærke — lidt Hensyn til det pekuniære maa