JACOB 245 „Sælge — ja, det er netop Kunsten,“ sagde den fine Herre halvt for sig selv. „De kan vente lidt her.“ Hr. Anton Jessen var Førstemand i Forretningen og styrede ligesom for Enkefru Knudsen; man sagde i Byen, der blev vist et Par af de to. Han gik nu de to-tre Trappetrin op, som førte til Kontoret, hvor Fru Knudsen selv sad ved Pulten som hun havde gjort fra sin Mands Tid. Hr. Jessen bad hende komme ned i Butiken, for at tage et ungt Menneske i Øiesyn; de trængte til en Krambodgut. Fru Knudsen steg ned, og medens hun lod, somom hun havde andet at gjøre, iagttog hun hemmelig Tørres. Han stod fremdeles og gloede rundt fortabt i sine Beregninger uden at ane, hvem Damen var, som strøg forbi ham; og Fruen syntes, han saa ud som en almindelig dum Gut fra Landet. Hun ligte ham igrunden ikke, og det gik hun for at sige til Hr. Jessen. Men idet hun anden Gang gik forbi, kom Tørres til at se paa hende, og da han strax forstod, at denne Dame var en vigtig Person i Huset, stak han sin Haand frem og bød Goddag. Fru Knudsen smilte halvt uvillig, men kom til at give ham Haanden, siden de var saa nær indpaa hinanden. Tørres, som aldrig havde kjendt andre end klamme haarde Arbeidsnæver, blev saa betagen af den bløde lille Haand, at han løftede den op for at se paa den. „Nei nu har jeg aldrig seet sligt før,“ sagde han beundrende, idet han saa hende ind i Ansigtet. Fru Knudsen blev rød og trak sin Haand til sig; men hun kunde jo ikke blive vred paa denne troskyldige Bondegut. „Tror De, han duer til noget — Hr. Jessen?“ „Han maatte jo dresseres.“ „Ialfald er det et troskyldigt ungt Menneske,“ mente Fruen. „Det er det“ — sagde Hr. Jessen og smilte. Og saaledes blev Tørres foreløbig antaget som Dreng — i Kramboden eller Søhuset — som det kunde falde sig. III. Gustav Krøger var kommen til Byen som ung Kandidat for at være Fuldmægtig hos Byfogden; men istedet derfor havde han gjort det bedste Parti i Byen, idet han blev forlovet og gift med Datter til den rige Brandt paa Torvet. Han var en velbegavet og glad Natur, hvem det oprindelig var faldt temmelig let at forelske sig i den stille, usikre Smaabydame med de mange Penge. Og han betænkte sig ikke et Øieblik paa at