JACOB 247 Fru Steiner var som ganske ung bleven gift med en rig Grosserer i Kristiania — men da hun allerede strax kom underveir med, at hendes Mand vidste god Besked om Ting, som hun ikke havde fuld Greie paa, saa forstod hun, at hun var bedraget, og besluttede at opofre sig for at hævne den krænkede Kvindelighed, at idetmindste en Mand kunde blive straffet for Mændenes Usædelighed. Efter et Aars ihærdige Opofrelse drev hun sin Mand saa vidt, at hun med Lethed opnaaede Skilsmisse, og nu levede hun, rigeligt underholdt — for sin Kunst; det viste sig nemlig, at hun havde et stort Talent som Maler —, medens hun — uden at forhaste sig — ventede paa en sædelig Mand at gifte sig med — helst en Kunstner. Da Julie Krøger kom hjem fra Udlandet, blev hun strax opmærksom paa Fru Steiner, den eneste Dame i Byen — syntes hun —, der havde et europæisk Snit; de bleve kjendte og snart uadskillelige Veninder. Julie gik hos hende og lærte at male — hun havde nemlig ogsaa Talent, men ikke saa stort som Fru Steiners, og til Gjengjæld aabnede det Krøgerske Hus sig for den smukke Frue fra Hovedstaden, som Byen ellers havde seet paa med ublandet Forargelse. Men Gustav Krøger tog med Glæde imod hende nu, da han efter sin Kones Død havde faaet Vinduer og Døre op igjen, hun var netop en Dame efter hans Sind, munter og frygtløs, en Dame, med hvem man kunde tale om alt muligt, i høi Grad indtagende og alligevel sikker overfor Mændene, som en, der havde gjennemgaaet alt og vidste Besked. Ikkun Tante Sofie, som var Krøgers ældre Søster, hun var den eneste i Huset, som ikke kunde fordrage den smukke fraskilte Frue. „Det er ikke for det,“ sagde Tante Sofie, „at hun er saa fri paa det, og plent skal snakke om alt det uanstændigste, som fin’s —“ „Jamen, synes De ikke ofte, det gaar vel vidt?“ spurgte Fru Knudsen forsigtig og rødmede — som hun saa let gjorde. „Slet ikke, slet ikke!“ raabte Tante Sofie og rettede sin fyldige Overkrop, „det er netop godt, at der tales om Tingene; det har alle godt af og de unge Piger ikke mindst.“ „Tror De virkelig, Julie har godt af —“ „For den Sags Skyld kan hun gjerne omgaaes Fru Steiner, men hvad der ærgrer mig,“ sagde Tante Sofie og bøiede sig frem over sit Arbeide, „det er den Mine, hun giver sig af Erfaring, somom hun kjendte alle Elskovens og Ægtestandens Mysterier —“ „Ja, men hun var jo gift.“