Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JACOB 247
Fru Steiner var som ganske ung bleven gift med en rig
Grosserer i Kristiania — men da hun allerede strax kom underveir med,
at hendes Mand vidste god Besked om Ting, som hun ikke havde
fuld Greie paa, saa forstod hun, at hun var bedraget, og besluttede
at opofre sig for at hævne den krænkede Kvindelighed, at
idetmindste en Mand kunde blive straffet for Mændenes Usædelighed.
Efter et Aars ihærdige Opofrelse drev hun sin Mand saa vidt, at
hun med Lethed opnaaede Skilsmisse, og nu levede hun, rigeligt
underholdt — for sin Kunst; det viste sig nemlig, at hun havde
et stort Talent som Maler —, medens hun — uden at forhaste sig
— ventede paa en sædelig Mand at gifte sig med — helst en
Kunstner.
Da Julie Krøger kom hjem fra Udlandet, blev hun strax
opmærksom paa Fru Steiner, den eneste Dame i Byen — syntes hun —,
der havde et europæisk Snit; de bleve kjendte og snart
uadskillelige Veninder. Julie gik hos hende og lærte at male — hun havde
nemlig ogsaa Talent, men ikke saa stort som Fru Steiners, og til
Gjengjæld aabnede det Krøgerske Hus sig for den smukke Frue fra
Hovedstaden, som Byen ellers havde seet paa med ublandet
Forargelse.
Men Gustav Krøger tog med Glæde imod hende nu, da han efter
sin Kones Død havde faaet Vinduer og Døre op igjen, hun var netop
en Dame efter hans Sind, munter og frygtløs, en Dame, med hvem
man kunde tale om alt muligt, i høi Grad indtagende og alligevel
sikker overfor Mændene, som en, der havde gjennemgaaet alt og
vidste Besked.
Ikkun Tante Sofie, som var Krøgers ældre Søster, hun var den
eneste i Huset, som ikke kunde fordrage den smukke fraskilte
Frue.
„Det er ikke for det,“ sagde Tante Sofie, „at hun er saa fri paa
det, og plent skal snakke om alt det uanstændigste, som fin’s —“
„Jamen, synes De ikke ofte, det gaar vel vidt?“ spurgte Fru
Knudsen forsigtig og rødmede — som hun saa let gjorde.
„Slet ikke, slet ikke!“ raabte Tante Sofie og rettede sin fyldige
Overkrop, „det er netop godt, at der tales om Tingene; det har alle
godt af og de unge Piger ikke mindst.“
„Tror De virkelig, Julie har godt af —“
„For den Sags Skyld kan hun gjerne omgaaes Fru Steiner, men
hvad der ærgrer mig,“ sagde Tante Sofie og bøiede sig frem over
sit Arbeide, „det er den Mine, hun giver sig af Erfaring, somom
hun kjendte alle Elskovens og Ægtestandens Mysterier —“
„Ja, men hun var jo gift.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 13:47:38 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/3/0253.html