Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mennesker og Dyr.
Mange Gange maa En undres over, hvor ringe Interesse der
gjennemsnitlig findes for Dyrene blandt Menneskene. Paa Landet
er det jo bedst, forsaavidt som Husdyrenes Velbefindende er selve
Kilden til Bondens Liv. Men for de frie Dyr i Skov og Marker er
Interessen ogsaa der liden og næsten udelukkende af fiendtlig Art
som Jagtlyst og Æggerøveri.
Og Befolkningen i Byerne lever sit hele Liv uden synderligt
andet Kjendskab til Dyreverdenen, end hvad de ser af Huskatten,
Hundene og Hestene paa Gaden.
Men denne Ligegyldighed er en stor Mangel paa Kultur, der ikke
blot berøver Menneskene megen Glæde og Nydelse, men som
ligefrem bidrager til at holde mildere Sæder tilbage og vedligeholde
en Raahed i Sindene, som vi ellers ofte indbilder os at være fri for.
Uheldigt er det ogsaa, at det Dyr, som Menneskene mest
beskjæftiger sig med, skal være Hunden.
Thi Hunden, som af Naturen tilhører en af de falskeste og feigeste
Dyregrupper — Ulven, Ræven, Chakalen og lignende — har ved
den lange Omgang med Menneskene tabt Mesteparten af den
Intelligens, som Kampen for Tilværelsen udvikler hos det frie Dyr,
medens den saa høit beundrede og overvurderede Klogskab i
Virkeligheden ikke er andet end Ting, den i Generationers lange Løb
har lært i Trældom hos Mennesket.
Alle Hundens Dyder beror paa dens uopslidelige Evne til at
underkaste sig; Prygl og slet Behandling — intet skiller Hunden
fra Herren med Pisken, dens Troskab udstrækker sig til den mindste
Klud, der har Herrens Lugt; den har faaet indbanket et eneste
Begreb, og det er: den mest hensynsløse Hævden af Eiendomsretten,
ja dens Smag og Livsanskuelse er bleven i den Grad menneskelig,
at den uopfordret farer i Læggene paa Tiggere og alt, hvad der
lugter af Fattigdom.
Derfor har Hunden — moralsk seet — været et yderst slet
Selskab for Mennesket. Alle en Træls Egenskaber i Forbindelse med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 13:47:38 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/3/0357.html