Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 MENNESKER OG DYR
En liden Prop af en Gut saa lang som et Piberør er nok til at øde
hvert Fuglerede i en Fjerdingvei omkring sin Faders Hus. Thi
disse Kystfugle gjør sig næsten ingen Uleilighed med at skjule sine
Æg: Viben værper midt paa flade Lyngmarken, Maagens Æg ligger
paa tre Straa mellem Stenene, og Kjelden lægger sine Æg uden
videre i Sanden, saa i Storm vilde de trille langt bort, hvis de ikke
var saa spidse i den ene Ende. Ærfuglen er ogsaa let at finde, især
fordi den bliver siddende paa Æggene, til man er saa nær, at man
uvilkaarlig maa se Redet, idet den store tunge Fugl flyver op.
Og disse Smaagutter er glygge som Oderen; de kan gjemme sig
bag en liden Tue, og saa smaa er de og har Øinene saa nær Jorden,
at de ser hvert Æg og hver Redeskaal, — Tiden har de ogsaa til
sin Raadighed.
Dernæst kommer Tjenestegutterne, som har Øinene med sig,
naar de pløier eller naar de farer i Torvmyren. De samler alle de
Æg, de ser; og naar de kommer hjem, er det gammel Skik, at
Konen i Huset, — om det falder aldrig saa ubeleiligt, — strax maa
stege Æggekage til Gutten, naar han leverer Æggene.
Saa sidder han i en Krog og æder op en Æggekage paa
fjortensexten Ær-Æsg alene, indtil Øinene staar stive og det sidder ham op
i Halsen; men ner skal det, om det saa skal svælde ud igjen!
Og tilslut er hverken Gaardmanden selv eller Kvindfolkene fri
for at røve Reir, naar de har Tid med det.
Mangen velstaaende Mand, som Aaret rundt knap spiser ti Æg
af sine egne Høns, som staar under Konens Styrelse, han generer
sig ikke for at gaa ud en Søndag Eftermiddag og „henta paa Æg“
— Vibe-, Ær-, Maag-Æg — alt, hvad han kan finde, forat slaa op
en vældig Æggekage til Fortæring om Kvælden.
Der ødes og gruses med de vilde Fugles Æg med en Vildskab,
som ofte ikke kommer af andet end den Enes misundelige Frygt for,
at den Anden skal finde noget; Udbyttet er ikke stort, og mange
legne Æg slaaes istykker i bare indgroet Raahed.
Men saaledes maa det gaa, hvor Folk ikke lærer bedre og ikke
ser andet for sig end almindelig Ødelæggelse. Og ikke skal det
heller bidrage til at give Landsfolket Respekt for Dyr og Fugle,
naar den talrige Bande af Søndagsjægere slipper sig løs ud over
Markerne og nedskyder alt muligt ligefra Linerlen paa Grinden til
Kjør, Lam, Høns, Hunde, sig selv og sine Jagtkammerater, — de
skyder ubetinget paa alt levende.
Vel forberedt gaar ogsaa Folkets Børn ud af den Skole, hvor de
bogstaveligt talt ikke har lært andet om Dyrene, end at de er til for
Menneskets Skyld, skabte udtrykkelig for ham — Skabningens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Mon Jun 15 13:47:38 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/kamindsaml/3/0394.html