MENNESKER OG DYR 425 Paa Reise. Middelhavet. Middelhavet, den 1ste April 1891. Det viste sig allerede den første Dag, at det havde varet altfor længe, siden jeg sidst var ude paa egen Haand; jeg havde fuldstændig glemt at reise. Først gik jeg ind i Vaskeværelset paa Stationen i Hamburg, trak mine to dyrebare Ringe af og lagde dem omhyggeligt ved Siden af Vaskefadet. Dernæst toede jeg mine Hænder og gik bort — ren og velfornøiet. Først i Osnabrück, da jeg trak Handskerne paa igjen efter Middagen, mærkede jeg, at Ringene laa igjen ved Siden af Vandfadet i det Hamburger Vaskeværelse. Ved næste Station, hvor der var nogle Minutters Stans, satte jeg hele Telegrafkontoret paa Ende med mine Ringe og fik afsendt et stort Telegram til Stationschefen i Hamburg, at han maatte finde dem og sende dem efter mig til Hotel de l’Europe i Antwerpen. Hele Dagen siden havde jeg en ubehagelig Følelse af mit Uheld, om jeg end intet Øieblik alvorlig troede, at jeg for bestandig skulde have mistet disse Ringe, selv i dette Øieblik — midt i Middelhavet — haaber jeg fuldt og fast at gjense dem i Piræus. Imidlertid blev jeg altsaa i mindre godt Humør; Reisen er desuden besværlig med mangfoldige Ombytninger af Vogn og ganske uforstaaelige Stationsnavne, saa jeg mistede min Stok to Gange. Den var det eneste jeg havde at passe, efterdi jeg havde ladet alt mit Tøi indskrive lige til Antwerpen. Stokken fik jeg begge Gange med mig i sidste Øieblik, fordi en fransk Herre, som ellers ikke sagde et Ord underveis, han pikkede mig paa Paraplyen med Pegefingeren og raabte heftigt: your stick! Hvad gaar der af ham? — tænke jeg, men forstod lykkeligvis itide og naaede endelig Antwerpen Klokken halv elleve. Der gik jeg da rolig som en gammel Reisende med min gode Stok i den ene Haand og mit Bevis for Tøiet i den anden, medens mine Reisefæller i stor og uklædelig Forvirring rev sit Tøi med sig og spredtes, som om det gjaldt Livet. Endelig blev jeg ensom under det store Glastag; andre Tog ankom paa andre Perroner; en gammel bekymret Drager nærmede sig og spurgte om noget. Jeg rakte ham bare min Seddel og bad ham skaffe mig Tøiet og en Droske.