Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Naar jeg udgiver nedenstaaende korte, men udførlige
fremstilling af den Kantiske fornuftkritik, saa er det
væsentlig, fordi jeg gjennem den som indledning vil søge at bibringe
læseren et begreb om, hvad filosofi er — et begreb, der selv
blandt academici her i landet neppe kjendes.
Efter denne redegjørelse gaar jeg lige til sagen, idet jeg
dog først vil gjøre læseren opmærksom paa, at selv om han
følger med i detailerne af den reflexion, fornuftkritiken
foretager, saa er han dog ingen god læser, hvis han ikke tillige
inderliggjør reflexionen, saaledes at han kommer til at
gjen-nemleve det psykologiske stadium, for hvilket fornuftkritiken
saa at sige er det theoretiske udtryk — en bemærkning, der
vistnok kan synes overflødig, men som er foranlediget ved den
yderst gjængse opfatning af filosofi som en kun ydre reflexion,
til hvilken den filosoferende er en ligegyldig tilskuer. Altsaa
til sagen:
Man forestille sig en vægt, hvis to skaale er i ligevægt;
der lægges et lod paa den ene af dem, og denne bevæger sig
nedad og den anden opad. Hvad mener man saa at have
iagttaget? Jo, at det paalagte lod sætter de to skaale i
denne bevægelse, at der altsaa med andre ord existerer et
aarsags- eller kausalitetsforhold mellem loddets paalægning og
de to skaalers bevægelse. Overvejer man imidlertid sagen en
smule, saa indser man strax, at hvad man egentlig har
iagttaget, er kun det faktum, at de to fænomener: loddets
paalægning og de to skaalers bevægelse har fulgt paa hinanden i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
