Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi kunne antage dette, saa maa vi, da det, der forandrer sig,
og som vi kalder substansen, ikke er gjenstand for vor
iagttagelse, i os selv have substansbegrebet.
Men selv om nu i det nævnte exempel, syren og basen
virkelig var én og saltet en anden form af en og samme
substans, saa var det dog dermed ikke givet, at denne substansens
overgang fra en form til en anden har nogensomhelst aarsag,
at det ikke er rent tilfældigt, at syren og basen forandrer sig,
netop i det øjeblik de bringes sammen. Det kan vistnok ikke
nægtes, at hvis det samme indtræder flere gange, netop i det
øjeblik man bringer en syre og en base sammen, saa »ser
dette tilfælde ud som en tanke«, men for at vi skal kunne
blive opmærksomme herpaa, maa vi først i os selv have den
tanke, tilfældet ser ud som, nemlig kausalitetsbegrebet, da vi
ellers ikke kunde anstille sammenligningen og finde ligheden
mellem denne tanke og det iagttagne tilfælde. Er imidlertid
saltet kun en anden form af den samme substans, end syren
og basen, og har dette, at denne substans bytter form, sin
aarsag i, at syren og basen kommer sammen, saa vil dette
ikke sige andet, end at aarsagen til syrens forandring er basens
indvirkning paa den, ligesom aarsagen til basens forandring er
syrens indvirkning paa den; med andre ord, at syrens og
basens forandring til et salt er en virkning af en vexelvirkning
mellem syren og basen. Men vi kan ikke iagttage, at
syrens og basens forandring foraarsages ved dette, at de
bringes sammen, og derfor kan vi ikke, eller rettere: dette
vil sige det samme som, at vi ikke kan iagttage, at en
saa-dan vexelvirkning finder sted. Vi kan ikke iagttage det, og
naar vi desuagtet antager det, saa maa vi i os selv have
begrebet vexelvirkning, da vi ellers ikke kunde overføre det paa
fænomenerne.
Naar man nu er kommen til den erkjendelse, at hverken
substans, kausalitet eller vexelvirkning er navne paa noget af
os iagttaget, men kun paa noget, som vi tænker ind i
fænomenerne, saa opstaar det spørgsmaal: Existerer da denne
forbindelse, som vi saaledes tænker ind i fænomenerne, ogsaa
virkelig imellem fænomenerne selv? Hvis nemlig dette ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
