Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De bevidsthedsformer, hvori anskuelserne, for at blive
forestillinger, maa optages, er altsaa kun begreberne kvantum
og realitet. Hvis erfaringsgjenstandene for os o: i vor
bevidsthed kun var forestillinger, saa hørte altsaa de tidligere
omtalte sammenknyttende begreber ikke til de
bevidsthedsformer, hvori fænomenerne nødvendigvis maatte optages for at
blive, hvad de i vor bevidsthed faktisk er. Men, som før
paavist, antager vi vore nødvendige forestillinger for objektive,
ogsaa udenfor vor forestilling existerende gjenstande, der ved
sin indvirkning paa os tvinger os til at forestille dem. Og
idet vi antager dette, kommer fænomenerne for os o: i
erfaringen til at existere i en objektiv tid. Nu sker vor
appre-hension af fænomenerne altid successivt, og i vor subjektive
tid existerer altsaa alle fænomener successivt. Men det, at vi
apprehenderer ét fænomen først og et andet siden, siger os
intet oni fænomenernes stilling i den objektive tid. Og
spørgs-maalet bliver da dette: Hvad driver os til, — saaledes som vi
faktisk gjør — at antage nogle fænomener for objektivt
samtidige og andre for objektivt paa hinanden følgende? Naar
to fænomener følger objektivt paa hinanden i vor erfaring, —
hvorledes de kan det, skjønt vor apprehension af alt, saavel
det i erfaringen samtidig som successivt existerende, er
successiv, indser vi endnu ikke — saa existerer altsaa ikke det
første fænomen længere, naar det sidste existerer og vi siger,
at en forandring har fundet sted. Hvis nu en saadan
forandring var en foregaaen af ét fænomen og en opstaaen af et
andet, saa maatte der under denne proces gives et punkt, hvor
det første fænomens forgaaen ophørte og det andet fænomens
opstaaen begyndte, et punkt, hvori ingen af fænomenerne var
tilstede. Og da nu tiden kun er formen for vor anskuelse og
•altsaa ikke kan iagttages i og for sig, men kun som form paa
et tidsindhold, saa vilde bevidstheden, hvis den koncentrerede
sig om forandringsfænomenet, i hint punkt blive bevidstheden
om intet o: ophøre som virkelig bevidsthed. Man kan altsaa
ikke forestille sig en forandring, hvis den er en forgaaen af
ét fænomen og en opstaaen af et andet, og hvad man ikke
kan forestille sig, det kan ikke foregaa i bevidstheden. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
