- Project Runeberg -  Kants Fornuftkritik og En Soirée dansante /
15

(1878) Author: Hans Jæger, Gunnar Heiberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

form, hvori den i det givne tidspunkt existerer o:
verdenstilstanden i det givne tidspunkt. Tænkes denne verdenstilstand
at vedvare en stund, saa vil dette sige det samme som, at de
vexelvirkende kræfter i dette tidspunkt holder hinanden stangen.
Men saasandt en forandring af en verdenstilstand — hvad der
jo faktisk sker — foregaar, saa er dermed bevist, at verden
før denne forandring uafladelig har forandret sig. Naar
nemlig en forandring af verdenstilstanden foregaar, saa er, som vi
har seet, den foregaaende verdenstilstand aarsag til denne
forandring, og hvis denne aarsag havde existeret i et tidligere
Øjeblik end det, der ligger lige foran det øjeblik, hvori
forandringen sker, saa maatte ogsaa dens virkning: forandringen
være indtruffet tidligere. Den foregaaende verdenstilstand maa
derfor selv netop være bleven til, øjeblikket før forandringen
foregaar, og følgelig have sin aarsag i en atter forangaaende
verdenstilstand, der ogsaa af samme grund kun kan have havt
en momentan varighed osv. Verden maa saaledes, i det
øjeblik en forandring foregaar, ligetil dette øjeblik uafladelig have
forandret sig. Denne uafladelige forandringsproces,’ der ligger
foran et hvilketsomhelst tidspunkt, hvori en forandring
foregaar, sker efter kausalitetens lov, og naar man altsaa kj endte
alle arter af kausalitet — der maaske lader sig tilbageføre til
og dermed udlede af en eneste — saa vilde man ud fra en
given verdenstilstand kunne rekonstruere alle de forgangne
verdenstilstande, eftersom disse jo netop ved kausalloven hænger
sammen med den givne verdenstilstand. At finde disse love
og ved dem den hele verdenssammenhæng, er
naturvidenskabens opgave. Naturvidenskaben gaar uden videre ud fra,
at en saadan sammenhæng gives; fornuftkritiken beviser, at
den maa existere.

At en saadan sammenhæng existerer mellem de objektive
i rummet existerende fænomener, er af det foregaaende klart.
De indre, kun i tiden existerende fænomener, de forestillinger*),
som jeg er mig bevidst frit at frembringe, og som jeg derfor

*) Ved forestillinger förstaas her alt, hvad der er »stillet for« og dermed
existerer i bevidstheden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:25:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kantsfor/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free