Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for vor kjærligheds begjaer,
vi, som nøgen skjønhed elsker,
uden figenblad den nyder,
vi har evnen, slig som faa,
til at leve før vi dø, —
evnen slig, som de ej havde
de to gamle fattig-koner,
som forleden regnvejrsdag jeg saa;
rynker, furer, sunkne øjelaag,
snerpet mund og hule kinder,
vaade, skidne fattigklæder,
det er mine to veninder;
nød og armod deres venskab
stiftet har og holdt det sammen,
og de passed for hinanden,
deres ydre harmonerte,
deres indre stemte sammen,
nød og armod, livets storme
i et vandglas’ store hav,
dannet deres træk fra uden,
ingen tænken virked mægtig
indenfra paa deres ydre;
— de modeller ej en maler,
som og ej var menskeven,
kunde paa sit lærred fæste. —
konen A. fortalte konen B.,
at et brev beretted hende,
sønnen Hans var af en braadsjø
sidste stormnat under England
kastet overbord;
hun som vented brev med hilsen
og med sønnens halve hyre,
stod nu ensom og forladt
uden søn og uden hyre;
hendes trøst var: hils min moder,
saa der stod, var sidste ordet,
som i stormens brag de hørte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
