Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aldrig smagte hun den sødme,
som af smerten presses ud,
aldrig fik hun trøsten kjende,
som til glædens skjønne perler
tryller bitre taarer om;
ej den floromvundne glæde,
ej den blomstersmykke smerte
fik hun skue i de rige
underfulde farvers spil;
aldrig hun forstod at plukke
isens roser, rimets perler;
aldrig dukked hun i smertens bad,
nød de svale bølgers rislen,
aldrig stod hun op af badet,
lysted end engang at dukke;
ej champagnerusen nød hun,
hvor man sorgen ej forglemmer,
men den adler og den nyder,
saa paa adels-maskeballet
jeg i hver en hætte tror, at
skjønnest kvindeaasyn dølges,
hvor jeg selv mig fuldt ud nyder
ret som helten i et skuespil
i bløde rytmer vugget,
mens mig gyldne farver blænder,
sød musik mig øret daarer.
Hæv pokalen, skjønne kvinder,
tømmer bægret, ædle mænd,
livet er saa skjønt et sku’spil,
vi kan alle roller spille. —
Barmen var blottet, men øjet var vaadt,
armen var blød og til favntag formet,
munden den skjælved af sitrende vemod,
øjet for vidt, da hun hviskede stilt:
Gid jeg var den ene kone,
kunde søvne af i sorgen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
