Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thi spejlet det røbed, i hende sig samled
de leende blikke fra kvinder og mænd;
de mumlede alle og smilte og lo,
snart saa de paa hende, snart hæved de blikket
til Bakkus, der drager til Indiens erobring
i festtog med vinløvomkransede gjæster;
de mumled og lo, for de tyktes af finde
en lighed imellem den skjønne med druer
i bølgende haar og de legende kvinder,
som Bakkus gav navn og som navnet fortjente.
Hun rødmed paany, — forstod hvad de mente,
hun hævede barmen og slog med sin nakke
og svingede glasset og vugged sin hofte
og nynned en vise og tripped med foden; —
og glassene fyldtes og glassene tømtes,
de sang, og de lo, og de drak med hinanden,
de hviskede ømt og de jublede højt;
de saarede bittert de skjønhedens talsmænd,
der sidder til thinge, — med brask og med bram
de lønner med sølv hine livets fortolkere,
som kjæmper for sandhed og vinker mod fremtid,
som værner om skjønhed og spotter sin sam’id, —
de lader sig spotte, for selv blot at være
i fred for hin skjønhedens ørnstolte flugt,
som passer ej ind i systemernes bur, —
de spotterne lønner, — og binder sig ris
som fremtiden riser dem med; —
saa ynked de troens bespottere, fostre
af ondskab og dumhed og fadeste vits.
Men skarpest de snerted, og haanligst de lo af
de lidenskabs drabsmænd, de jegets forhaanere;
med mikroskop og med tal og med passer
om aanden de værner, for sandhed de kjæmper,
men dræber de troen, hin aandslivets blomst,
og menneskets higen mod lys — mellem skjolde
de klemmer, hvis mærke er: resignation;
selv længted engang de mod visdommens sten, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
