Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mens paternoster-mumien lød
fra alles læber og i kor
sig jublende blanded med klostrets klokker,
med munkenes salmer og aftenens farver
og maanens det fagre, det drømmende spind.
Paa knæ jeg kast ed mig og bad,
jeg vilde bede som de andre,
der haand i haand paa knæ de laa,
jeg vilde tro og takke ham,
der, hele livet ørken-ensom,
slig kjærlighed gav hen, at tro
— hin klare tillidsfulde tro —
til mennesket han havde, som
hans minde og hans gjerning slog
ved tro paa ham, — hin trælle tro —
paa slægtens største som paa gud. —
Nej, nej, jeg vilde tro paa ham,
som gudens søn til jorden stegen,
at føre slægten an fra trængsel
til himlens lyse friheds-riger.
Jeg bad om bøn, jeg bad som barn,
jeg bøjed hodet, lukked øjet,
jeg lulied mig i stemning ind
og sænked, døved mig i bøn.
Guds moder takked jeg
for livets fagre minder, —
Italiens frihed og dets børn, —
for gyldenbræmmen over fjeldets blaa,
for alt — for alt, hvad herligt er;
jeg bad saa inderligt og varmt
for fattigfolk i usle hytter, —
for storfolk højt paa magtens tinde, —
for jer, — for hele verden.
Jeg tror hun hørte paa min bøn,
da fromt jeg kyssed hendes fod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
