Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de fordums lovens trælle;
de rejser sig og iler ud,
hvor storfolk, smaafolk, kvinder, mænd,
hvor oldinger og unge piger,
i angstens feber-glød saa skjønne,
i vældig, altid voxende
en mylder stimier sammen —
de lytte, —hør! vort kampskrig gjalder, —
sel menske-havets bølgen! —
de skriger selv, — og bander os,
som løste skriget dem fra bringen, —
og styrter sig i kampens hvirvel,
orkanens lig mod fos i hyl.
Og er vi først i kampens hede,
vi kan ej, vil ej dra’ os unda’;
— en moder segnende med død
i hjertet sit, skal barnet sit
vort feltraab lære, før hun dør. —
Ej Rafaels de skjønne former,
ej digter’ns stolte, ømme ord,
ej toners fagre lidenskab,
don Juans kvinde-sejre ej,
ej Faustes mørke higen
skal lokke dig fra stridens tummel,
din stolte krigssang ej kan døve.
Vi har en gud, som fører os,
og derfor er der sang i hæren,
en gud, som elsker folket slig,
at den, der sejrer, gjør han lig
sig selv, — en mægtig gud, der gi’r
af kundskabs træ paa godt og ondt,
af evig-livets, altets træ
en frugt i løn den sejrende.
I kvinder, komi stævn frem til sejr,
paa kvindevis I elske skal,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
