Grevskabet Karenslyst / 10 (1788) Author: Jens Zetlitz Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - {Digte}

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Umoden er vankundig Fremmeds Dom,          Som kun fra Havet eer mit Norges Fjelde; Han troer, at Himlens ſtrenge Straffedom          udöver her ſin gruelige Vælde; Her, troer han, Vintren har ſin Trone ſat;          Her, troer han, Æolus ſin Hule bygger; Han troer, at Mörk, og næſten evig Nat          Indhyller os i ſtedſe dunkle Skygger. „Vanhældig Slægt! dig folger Himlens Had;“          (Saa ſukker han, og fra vor Kyſt bortiler;) „Naturen, ellers gavmild, ſkjon og glad,          Til ingen Tid mod dine Strande ſmiler.“ Rejs Du, min Ven! og Fred ledſage Dig,          Den rige Slette kjerlig Dig modtage; Du ynker dem, ſom ej misunde Dig,          Du kjender ej vort Held og ſlet vor plage; Mit Norge ej en flanen Skjönhed er,          Jomfruelig det ſine Ynder ſkjuler;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>