Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Hel Skare, hvis Vanden funklede i Solen, fra alle
Kanler spoerrede Gaden, at En lige ved pludselig be
gyndte af alle Livsens Krcefter at dnndre los paa en
kjoempemcessig Tromme, saa at jeg uvilkaarlig fprat
tre Alen tilveirs, var det vel ikke Andet at vente, end
at en scelfom Angst fkulde opfylde mit Bryst ! Nn
moertede jeg, at jeg befandt mig i Verden den
Verden, som jeg i det Fjerne havde betragtet fra mit
Tag, ikke uden Lcrngsel, uden Nysgjerrighed; ja midt
oppe i denne Verden stod jeg nu uerfaren og fremmed.
Langfomt og forsigtigt gik jeg teet ind til Husene og
stsdte endelig paa et Par unge Exemplarer af min
Slcegt. Jeg vilde indlede en Samtale med dem, men
de indskrænkede sig til et Dieblik at glo paa mig med
funklende Blikke og sprang derpaa videre. „Letsin
dige Ungdom," toenlte jeg, „du aner mindst hvem det
var, som kom dig imsde." Saaledes drage store
Aander gjennem Verden, ukjendte, upaaagtede. Se,
dette er den Lod al jordisk Visdom har at vente sig!"
Hos Menneskene gjorde jeg Regning Paa stsrre Del
tagelse, sprang trsstig op paa en fremragende Kjelder
hals og udstedte mangt et frydefuldt og som mig
tyktes tillokkende Miau; men told, uden Eympathi,
neppe værdigende mig et Blik, gik man sin Vei.
Endelig fik jeg Aie paa en fager, gulhaaret Dreng,
der nltastede mig ret venlige Blikke og tilsidst raabte,
idet han knipsede med Fingrene: „Mies! Mies!"
Den rene, uskyldige Sjcel, tocnkte jeg, han vil nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
