Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
titbage til nug med den erhvervede Pslse, som han
frembyd mnd de venlige Ord: „Her, Bedste, har du
en liden Forfriskning; spis tun og lad det fmagedig!"
Saasnan jeg havde fortwrct Pslsen, bad Ponto mig
fslge ham; han vilde da fore mig tilbage til Mester
Abraham.
Vi gik langsomt ved Siden af hinanden, saa at
dci ikke faldt os vanskeligt, underveis at ndvcxle be
lurende Taler.
„Jeg meerter not," (saa begyndte jeg vor Sam
tale) „at du langt bedre end jeg forstaar dig paa at
komme gjennem Verden. Aldrig havde det tykkedes
mig at rsre hint Umenneskes Hjerte,- hvilket dog for
dig glt saa overordentlig let frahaanden. Dog und
skyld! I hele diu Adferrd mod Pslsestrlgerstcn var
der et vist Noget, som strider stcrrkl mod mit indre,
medfsdte Sind, en vis krybende Underdanighed, en
Fornocgtcn af . al Selvfslelse, af den hsicre, ædlere
Natur nei, bedste Pudel! jeg kunde ikke bringe mig
til at fremtnnstte en Venlighed, fsltc, tit at
sprcenge mig nccsten med disse halsbrcckkendc Manocnvrer,
tit at betle saa rent ydmygeligt som du gjorde. Ved
den stccrkeste Hunger, eller naar jeg maatte saa Lyst
paa noget Specielt, invskrcenker jeg mig i det Hsieste
til at springe op paa Mesterens Stoleryg og give
mine Onster tilkjende ved en sagte Snurren. Og
endog dette stat snarere betragtes som en tiden Pcm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
