Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Ynglingens Livserfaringer. Ogsaa jeg var i Arkadien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
Munden paa hverandre; Branden lod til at gribe
om sig. Da blev der pludselig navnet en Tagluge,
og Mester Abraham kigede ud, ifsrt sin lysegule Slo
brok: „Murr, min brave Katcr Murr, der er du jo
kom ind, kom ind, du lille Graapels!" Saa raabte
Mesteren fornsict, da han sit se mig. Jeg undlod
Heller ikke ogsaa at give min Gloede tilkjende ved alle
de Tegn, seg kunde raade over: ak, det var et herligt
Moment, hvori vi feircde vort uventede Gjensyn.
Da jeg var sprungen ind paa Loftet, begyndte Me
steren at klappe mig, saa at jeg af lutter Velbehag
nccsten uviltaarlig udbrod i den sode, sagte Snurren,
som Menneskene i deres haanlige Bespottelse betegne
med Ordet spinde, „Ha, ha," sagde Mesteren leende,
„ha, ha, min Bedste, du har det godt du, der maa
ske er vendt fra vidtlsftigc Reiser tilbage i Hjemmet;
du kjender ilte den Fare. vi svcrve i. Jeg kunde suste,
jeg Var som dig - en lykkelig, skyldfri Kat, der bry
der sig Potter om Brand og Sprsiter, og sor hvem
intet Msblement tan brcrnde op, da det eneste Ms
belstytte, hans udsdelige Aand kan siges at eie, er
ham selv."
Dermed tog Mesteren mig paa Armen og styndie
sig ned paa sit Vcerelse.
Neppe vare vi komne gjcnnem Doren, fsr Pro
fessor Lothario med to Mandspersoner i Hoelene styr
tede ind efter os.
„Jeg beder Dem," raabte Professoren, „for Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
