Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Læremaanederne. Skjæbnens lunefulde Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
„Regn det," begyndte Muzius med blid Stemme,
efter at han til Tegn Paa Tilfredshed havde spundet
et Par Sekunder, „regn det, min vakkre Broder Murr,
for en uhsrt Lykke, at jeg fik det Indfald, at bessge
Eder i Eders Eremitbolig, og at Eders Mester saa uden
Omstændigheder slap mig ind. I trues af den stsrste
Fare, hvori en ung, dygtig Katteknss, der har For
stand i Planeten og Styrke i Kroppen, vel kan gc
raade: I trues af den overhængende Fare, med det
allerfsrfie at blive en arg, ufordragelig Philister. I
har forfiltret, at det alene er den flittige Dyrkcn as
Videnskaberne, der gjsr Eder Tiden for knap til at
tunne se Eder om blandt Eders agtede Medtatte.
Undskyld, Bedste, det er nu ikke sandt. Saaledes som
jeg finder Eder, trind, mcrstet og glat som et Cpeil,
ser I sandelig ikke ud til at vcrre nogen Bogorm,
nogen halvsprcrngt Lukubrant. Tro mig kun, min
Bedste, det er dette forbandet magelige Liv, der gjsr
Eder saa doven og troeg. I blev nol ganske ander
ledes tilmode, naar I som en af os tilgavns maatte
strabadsere for engang imellem at opsnappe et Par
Fiskeben eller overrumple en liden Fugl."
„Jeg stod i den Formening," afbrsd jeg min
Ven, „at din Stilling maatte kaldes ret god og lykke
lig! du var jo ellers
„Derom," vedblev Muzius opbragt, „en anden
Gang; men kald mig kun ikte Du, det maa jeg fra
bede mig, men I, faalcrnge ialfald som vi ikke have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
