Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredie Afsnit. Læremaanederne. Skjæbnens lunefulde Spil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
Vrene, at jeg blev lutter Fryd og Salighed og
voennede mig ret snart til den Hacind, som „til Hver
dags Feiekosten forer, og saa om Ssndag flinkest carres
serer." Til denne vennesoele Person henvendte jeg
mig nu , just i det Dieblit da hun fra Kjelderen,
hvor zeg netop befandt mig, skulde hente et stort Fad
med nystet Melk, og yltrede van en hende let for
staaelig Maade dei levende Snste om, al maatte faa
Melten overladt til egen Disposition. „Du tossede
lille Murr," sagde Pigen, der ligesaa vel som de
ovrige af Husets Folk, ja hele Nabolaget kjendte mit
Navn „du lrcenger vist ikke Melken til eget Brug,
du tomler bestemt paa at traktere! Nuvel, behold kun
Mellen, du lille Graatrsie, jeg maa skynde mig
ovenpaa!" Dermed satte hun Fadet for min Ncese,
klappede mig, der i de sirligste Krumspring gav min
Gloede og Taknemmelighed tilkjende, en Smule paa
Ryggeu og slsi derefter op over Kjeldertrappen. Loeg
Mcrrte til, o Katteyngling! at Bekjendtstabet med, ja
et vist sentimentalt, gemytligt Forhold til en venska
belig Kokkepige er for unge Folk af vor Stand og
Slcrgt ligesaa behageligt som indbringende.
Henved Midnat begav jeg mig ned i Husets
Kjelder. Ssrgeligc, hjerteknusende Syn! Midt paa
en Katafalk, der, fvarende til den Hedenfarnes redebonne,
ukunstlede Sind, vistnok tun bestod af et Bundt Halm,
laa Liget af vor elfkede, dyrebare Broder! Samtlige
Katte havde allerede indfundet sig; vi trykkede, ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
