Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde Afsnit. Gavnlige Følger af den høiere Kultur. Mandens modnere Maaneder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vst t«i-Bts slllillt. Nll ZKu^Llss. 243
vcerdig og imponerende Mine og noermede mig min
Ven med den uefterlignelige Gratie, Naturens uskat
terlige Gade , som ingen Knnst kan komme ncer.
Dog - Himlen forbarme sig! Hvad sker vel! Aldrig
saasnart var Baronen bleven mig vaer, for han
pludselig standsede og betragtede mig meget op
mærksomt gjennem Lorgnetten, hvorpaa han raabte:
"ilions, Ponto! Huss, huss! —Kat! —Kai!"
Og Ponto, ven falske Ven, styrtede som en Fnrie lss
paa mig! Forvirret af Skroek, bragt aldeles ud
af Fatning ved det skammelige Forrcrderi, var jeg ikke
istand til at forsvare mig , men dukkede mig alt hvad
jeg kunde for at frelses fra Pontos fkarpe Teen
der, fom han viste med hoeslig Knurren. Men
Ponto sprang flere Gange over mig uden at bide
og hviskede mig i Oret: „Murr, Voer nu ikke nogen
Torsk! Du ser, at det ikke er mit Alvor; jeg gjor
det kun for at fsie min Herre!" Nu gjentog Ponto
sine Spring og anstillede sig endog saaletes, fom om
han ruskede mig dygtig i Vrene, dog uden at tilfsie
mig det allerringeste 57ndt. „Nu," mumlede endelig
Ponto, „nu faar du pakke dig Ven Murr! Ind
i Kjoelderen med dig!" Dette lod jeg mig ikke
sige to Gange, men flsi ofsted fom et Lyn. Uagtet
Pontos Forsikkring om, at han ikke vilde gjore mig
nogen Skade, var jeg dog adskillig bange; thi i stige
kritiske Tilfoelde kan man jo aldrig med Bestemthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
